|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 20-02-2026 Marianne Abrahamsen: Christian 9. og hans familie KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Vi skal tilbage til oktober 1883, hvor kong Christian 9. havde besøg af hele sin familie på Fredensborg - det var en tradition tilbage fra 1880 - og familien var virkelig stor - han selv og dronning Louise fik i alt seks børn - tre drenge og tre piger, og den nære familie var dermed ganske stor: den omfattede kongeparrets egne børn, disses ægtefæller, børn og svigerbørn. Langt de fleste var med i Fredensborg den dag i 1883: 32 personer, hvoraf 20 var børn både teenagere og helt små også en enkelt baby eller to, der fik lov at kravle rundt. Det var absolut velbegrundet, når Christian 9. blev kaldt ’Europas svigerfar’, og i en række spændende kapitler fortæller Marianne Abrahamsen om, hvordan det gik hvert af børnene og deres efterkommere. Men først om selve festligheden på Fredensborg Slot, som dronning Louise i den grad personligt satte sit præg på, - det lyder til faktisk at have været hyggeligt - og selv den russiske zar Alexander, der ellers med en vis god grund altid frygtede et attentat, følte sig tryg i Fredensborg. Hvem var det så, der havde bestilt maleriet? I modsætning til så mange andre fyrsteportrætter rundt omkring i Europa i den periode, var det her den danske regering, der havde bestilt værket, men idéen stammede vist fra brygger Jacobsen. Hvorfor så Laurits Tuxen fik opgaven i stedet for f.eks. P.S. Krøyer, giver forfatteren også et bud på. Men nu var der ingen tid at spilde, for aftalen om maleriet blev indgået i september, og det var kun en enkelt uge i begyndelsen af oktober, at kongefamilien var samlet. Men det lykkedes, og der blev aftalt et honorar til Tuxen samt hans rejseomkostninger, der tilsammen svarer til ca. 2,5 millioner kr i dag. På den korte tid, som Tuxen havde, før gæsterne hver især rejste hjem fik han udført en række skitser, og hoffotografen Clemens Weller fotograferede både hele selskabet sammen og deltagerne enkeltvis. Bogen bringer f.eks. et foto taget i havestuen på Fredensborg af den russiske zar Alexander sammen med sin kejserinde Dagmar - når man sammenligner zarens fremtoning på Tuxens billede med fotoet, kan man se, at Tuxen på ingen måde har overdrevet, hvor meget zaren har fyldt - på mere end én måde. Endelig rejste Tuxen rundt og besøgte de forskellige familiemedlemmer - alt i alt tog projektet to og et halvt år. Udover naturligvis det store billede af hele selskabet er der en rigdom af andre billeder i bogen: f.eks. er der Jens Juels maleri af arveprins Frederik med sin hustru og deres tre børn. Billedet er fra 1790 - altså et lille århundrede før Tuxens store værk. Det er en hyggestund for familien, hvor de ser kærligt og nærværende på hinanden, men der er en verden af afstand frem til Fredensborgbilledets legende børn. Så er der fotografierne - der er et dejligt foto af Christian 9. midt mellem sin søn Frederik 8. og sønnesøn Christian 10. Og så bærer han selv i armene sit oldebarn Frederik 9. Det er værd at se på billedet og lægge mærke til den ømhed og omhu den aldrende oldefar viser for babyen, som han omhyggeligt holder med begge sine store hænder, mens han ser koncentreret ned på den lille, mens hans søn og sønnesøn vist kigger ud på fotografen. Abrahamsen følger Christian 9.’s børns skæbner ud over store dele af Europa. Og det er nærmest overalt dramatiske historier, der slet ikke skal gengives detaljeret her. Det er menneskeskæbner, der myldrer op fra siderne i den velskrevne bog, og jeg må advare om, at den er virkelig svær at lægge fra sig. Der er tre royale familier, bogen følger udover den danske: den russiske, den græske og den engelske Først er vi hos den russiske zarfamilie, hvor Christian 9. s datter Dagmar mistede sin mand Zar Alexander til sygdom, og senere, da revolutionen brød ud i 1917, kostede det to af hendes sønner og fem børnebørn livet. Men Dagmar havde held til at flygte og kom ad lidt kringlede omveje til Danmark, hvor hun boede på det lille slot Hvidøre frem til sin død i 1928. Så er der den græske kongefamilie: efter en lang kamp gennem årene 1821 - 1832 for at komme ud af Det Osmanniske Rige med hjælp fra europæiske stormagter blev Grækenland oprettet som uafhængigt kongerige, og en tysk konge blev indsat. Det gik ikke godt, og i 1862 måtte han abdicere, og det endte med, at Christian 9. og dronning Louises søn Vilhelm på 17 år blev udpeget som kommende kong Georg af Grækenland. Han blev modtaget med jubel og begejstring i Athen 29 oktober 1863. Georg nåede at være konge i 50 år, men blev i 1913 myrdet af en anarkist med et skud. Den senere kong Konstantin 2. af Grækenland og den danske prinsesse Anne-Marie var begge efterkommere af Christian 9.. De blev gift i 1964, men senere tvunget i eksil. I Grækenland blev monarkiet afskaffet i 1974, men i 2013 fik parret tilladelse til at bo i Grækenland, hvor ekskong Konstantin døde i 2023. Der er tilsvarende afsnit om den engelske kongefamilie og også et kapitel om maleren Laurits Tuxen - og her hører det med til historien, at Tuxen er oldefar til bogens forfatter. Bogens mange billeder ledsager fint selve fortællingen, og der er både malerier, fotos og endda tegninger, som hele vejen er sat ind præcist, hvor de ledsager teksten (og omvendt). Helt centralt er selve Fredensborgbilledet, som er ledsaget af en skematisk oversigt, så man kan se, hvem der er hvem. Når man først har fanget, hvordan det er indrettet, er det let at bruge. Bogen på 160 sider med mange illustrationer er udgivet af Frydenlund 19 februar 2026 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
