|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 18-01-2026 Peter Dalsgaard AI KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Forfatteren minder os om den canadiske forsker McLuhans ord om, at ligesom vi former vores medier, så former de også os. AI finder vi nu alle vegne. Det kan være i smarte termostater, der regulerer temperaturen i vores hjem ud fra helt simple algoritmer. Så langt er vi på det niveau, som Dalsgaard kalder ’smal AI’, hvor systemet kun kan klare en enkelt type opgaver. På lidt højere niveauer har vi egentlig maskinlæring, hvor problemet er, at vi mange gange slet ikke er klare over eller bevidste om, at vi bliver taget i hånden af AI. Det kan f.eks. vise sig ved, at streamingtjenester lægger de film og serier øverst på siden, som dens algoritmer har valgt ud fra det, vi tidligere har set. Det højeste niveau er generativ kunstig intelligens, som den f.eks. findes i ChatGPT, der kan skabe helt ’nyt’ indhold - efter at have trænet ved hjælp af eksisterende materiale. Forfatteren nævner som eksempel på de etiske problemer i forbindelse med AI, at Københavns kommune i 2020 eksperimenterede med at inddrage AI i screening af borgere for muligt socialt bedrageri. Input i maskineriet var f.eks. borgerens civilstand, antal flytninger, om vedkommende havde bil etc., men hvorfor og hvordan systemet vægter og samkører de forskellige oplysninger, er usynligt - også for sagsbehandleren - og hvis noget går galt, hvis ansvar er det så? Sagsbehandlerens eller softwareudviklerens? Hvordan det faktisk gik med denne brug af AI i kommunen dengang, melder historien ikke noget om. Hvad med brug af AI under krigshandlinger? Kan den menneskelige vurdering sættes til side af maskiners? Kan man overhovedet bruge ordet ’vurdering’ her? Medens nærværende anmelder sider og skriver, følger Microsoft Copilot hele tiden med linje for linje som en trofast lille hjælper - den fanger mine stave-og kommafejl, og tak for det. Men indimellem har Copilot den frækhed at tilbyde at skrive en hel sætning (eller mere om) - det har jeg et par gange sagt ja tak til, men den har altså aldrig leveret noget, jeg kunne bruge. Peter Dalsgaard peger i et lille kapitel med overskriften ”Maskinerne tørster” på et problem, der nok bør være mere i fokus - nemlig maskinernes enorme forbrug af både strøm og vand - sidstnævnte er nemlig nødvendigt for at holde datacentrene nedkølede. Energi bruges jo på alt ikke mindst på træningen af de modeller, der kræver voldsomt meget strøm for at tygge sig gennem tusindvis af bogsider i verdenslitteraturen. I Irland vurderes det eksempelvis, at datacentre i 2027 vil kræve mere strøm end samtlige landets husstande tilsammen. De store techvirksomheder oplyser sjældent deres forbrug af strøm og vand - de vil hellere tale om teknologiens muligheder end dens belastninger, kommenterer forfatteren tørt. Han følger så op med et afsnit om, hvordan teknologien til gengæld overraskende nok i et fattigt område i Nigeria har kunnet hjælpe landmænd med få og små marker til at få en plov kortvarigt til rådighed. Hello Tractor hedder initiativet, som han grundigt beskriver. Et stort afsnit har overskriften ”Den kreative computer”. Her griber forfatteren tilbage til den gang i midten af det 19. århundrede, hvor de første fotografier dukkede op: i dag er maleriet dødt, udbrød en fransk maler efter sigende ved sit første syn af et fotografi. Han indså, at ikke den dygtigste maler kunne opnå en sådan præcis gengivelse, som et foto kan. Men det interessante her er, at de næste årtier bød på både impressionismen, symbolismen og ekspressionismen. Hvor ville vi dog have været fattigere uden dem! Ingen kan vide, hvilke værker, kunstnere i de kommende år vil kunne frembringe for at sætte den generative intelligens skakmat. Det er svært at se, hvor det hele vil ende: Dalsgaard fortæller om to forskere, der begge har fået nobelpris for deres arbejde med AI. Den ene, britiske Demis Hassabis, spår at AI i løbet af et årti vil udrydde så godt som alle sygdomme. Den anden, britisk-canadiske Geoffrey Hinton, vurderer, at AI med op til 20% sandsynlighed måske vil udrydde menneskeheden i løbet af nogle årtier efter at have overtaget magten i samfundet. Det scenarie er han vist ikke ene om. Det er en styrke ved bogen, at den er meget nem at læse - og som altid i den dejlige serie med ”Tænkepauser” er der så meget forfatteren gerne vil have med, og det kan komme til at betyde kraftige forenklinger af det mere komplicerede stof. Det sker navnlig i den første del af bogen, hvor jeg f.eks. ikke kunne få styr på, hvad der egentlig står om Turing og von Neumannn i det lille kapitel ’Knækkede koder’. Det er da netop dybt indviklet stof, som adskillige store afhandlinger bekræfter. Bogen er rig på eksempler, og mange af dem er både interessante og velkendte, de perspektiverende temaer er både velvalgte og tankevækkende, men dybere ned i emnet kommer man ikke rigtigt. Lad mig afrunde med en historie, der smukt illustrerer forskellen på menneske og maskine: Dalsgaard fortæller om en undersøgelse af interaktionen mellem helt små børn (tre-fem år) og Amazons stemmestyrede assistent, Alexa: børnene var langt mere kommanderende overfor hende end overfor deres forældre! Det manglede da også bare, men det er en god historie…. Peter Dalsgaard er professor ved Aarhus Universitet og forsker i samspillet mellem mennesker og IT, med særligt fokus på AI og hvordan teknologien påvirker vores måde at leve på. Bogen om AI er Tænkepause nummer 135 udgivet januar 2026 på Aarhus Universitetsforlag. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
|
 |
