|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 23-09-2025 Jannie Rosenberg Bendsen og Birgitte Kleis: Børsen KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Bogens ærinde er at fortælle bygningens historie i sammenhæng med byens udvikling, beskrive dens arkitektur med skiftende ejeres ombygninger, med forfald og truende sammenstyrtninger, men også med fredning af bygningen. Sidst men absolut ikke mindst kan man her få indblik i, hvilke opdagelser, der er blevet gjort i de bygningsdele, der efter branden blev blotlagte, hvilke fund der er gjort - og endelig hvilke planer, der er lagt for den genopførelse, der nu er i gang. Men tilbage til begyndelsen: Christian IV havde store planer for København - han havde rejst meget i Europa og der mødt både indendørs markedshaller og (ikke mindst) set smukke eksempler på renæssance arkitektur. I 1619 skrev kongen kontrakt med en nederlandsk bygmester ved navn Steenwinckel - ud af en særdeles velkendt bygmesterfamilie med det navn. Planen var at bygge en børs på den placering, vi stadig kan se i dag. Men dengang lå stedet nærmest ude i havnen, så først skulle der bygges en dæmning. Det var praktisk, for skibe skulle jo kunne komme til at læsse varer af bekvemt i markedshallerne, som det hele jo drejede sig om. Da dæmningen var bygget, skulle der lægges et fundament. Til det udkommanderede kongen bønder, der hver skulle komme med fire vognlæs kampesten. Snart derpå kunne arbejdet gå i gang med facaderne i røde mursten og sandstensfigurer, der indgik i selve konstruktionen. Taget blev tækket med bly. Det hele var (stort set) færdigt i 1623. Bygningen var helt enkel - alt for enkel til kongens smag. Det blev der så gjort noget ved med de mange forskellige detaljer som sandstensfigurer kviste og ikke mindst tårnet med spir. Det sidste var svært, fordi huset jo var færdigt, og det var ikke muligt nu at lægge et fundament for tårnet helt nede i grunden, så der blev fundet en løsning, der nok ikke har været optimal. Det hele tog tid, og østgavlen var først færdig i 1640. Da havde alle boderne i stueetagen længe været udlejet. Men allerede i 1659 gik det ud over blytækningen af taget - en del af blyet blev nemlig støbt om til kugler under den svenske storm på København. Der gik så mange måneder, hvor det kunne regne ind, før taget var dækket igen - nu med skiferplader. Senere kom der igen bly, men det kunne rotter desværre gnave i…. I 1728 brændte store dele af København. Børsen gik fri, men nu blev man opmærksom på, at tårnet hældede. Måske bedst at erstatte tårnet med en kuppel, mente den overordnede hofbygmester. Nej, sagde arkitekten C.F.Harsdorf og pegede på den helhed, som facader, tag og tårn udgjorde. Han vandt. ” Det er det tidligst kendte eksempel i Danmark på en arkitekt, der taler for at bevare og beskytte ældre arkitektur”, skriver forfatterne med udpræget begejstring. De er henholdsvis arkitekturhistoriker og arkitekt, og de fortsætter med en detaljeret gennemgang af den komplicerede og omfattende opgave det var at redde tårn og spir. I 1795 blev København for anden gang ramt af en omfattende brand, og igen slap Børsen. Men nu var myndighederne blevet helt opmærksomme på brandfare. Specielt spillede her brandmajor og arkitekt Andreas Kirkerup en rolle, der skulle vise sig at få stor betydning. Han dikterede nemlig, at Børsens østlige del med kontorlokaler skulle adskilles fra boderne i den vestlige del med en brandmur. I 1857 købte Grosserer-societetet børsbygningen af staten og ejede Børsen, frem til societetet blev nedlagt i 1987, hvor Det Danske Handelskammer blev stiftet, som var forløberen for Dansk Erhverv, som blev dannet i 2007 og i dag ejer Børsen. Men retur til 1800-tallet: grossererne havde længe været lejere i Børsen, men havde i 1855 henvendt sig til staten om, at bygningen var umoderne - og værre endnu usund at opholde sig i. Efter en del forhandling om betingelserne blev købet en realitet i 1857. Arkitekt H.C.Stilling blev antaget som husarkitekt. Han foretog en del ændringer i selve bygningens struktur, hvor det mest indgribende var følgende: han ønskede at gøre børssalen mere prægtig ved at hæve loftshøjden. Men det kunne kun ske ved at skære loftsbjælkerne over i hele salens længde. Det svækkede så hele bygningens stabilitet. Heldigvis lykkedes det kun 20 år efter at genskabe stabilitet ved hjælp af såkaldte trækstænger af jern. I 1800-tallet kom helt nye byggematerialer. Man valgte nu at klæbe tynde skalsten udenpå murene - for på den måde at beskytte dem mod vind og vejr. Til gengæld ændrede det totalt renæssancebygningen, så den ’ nu fremstod som en historicistisk kulisse’, lyder det bedrøvet fra forfatterne. Men ikke nok med det: facaden var ganske vist nu uigennemtrængelig for fugt udefra - til gengæld kunne fugt indefra ikke trænge ud gennem skalstenene, men gik i stedet ud gennem sandstensdekorationerne, som derved forvitrede til uigenkendelighed. Allerede i 1890’erne begyndte stykker af sandsten at falde ned fra facaderne. I marts 1918 blev den første bygningsfredningslov vedtaget - Børsen blev nu fredet i klasse A, og dermed skal enhver forandring i eller på bygningen godkendes af myndighederne i form af Det Særlige Bygningssyn. Og der kom lynhurtigt sager - specielt i forbindelse med Københavns Belysningsvæsens ønske om at sætte kroge op på Børsen til de nye elektriske ledninger. Det er et meget detaljeret kapitel - det sidste inden det afsluttende, som bærer overskriften Børsen 2.0 - restaurering og genopførelse. Her er vi jo helt fremme ved branden 16. april 2024 og derpå fremme ved situationen i dag. De to forfattere har haft mulighed for at tale med de arkitekter og andre fagfolk, der nu arbejder med bygningen, og de er blevet taget med rundt ikke mindst i den udbrændte del af stuetagen - ’ det kan bedst sammenlignes med at gå rundt i det antikke Forum Romanum i Rom’, fortæller de og illustrerer med fotos - de er forfærdelige, men nogle af dem også smukke - lidt ligesom de romerske ruiner. Bygningsarkæologer har været nede i det oprindelige gulvniveau - her er man en meter under nutidens omgivende terræn. Her ses gulvet dækket af dejlige røde og gule teglklinker, som formodentlig har været gennemgående i stueetagen. Man har også været helt nede og kigge på kampestenene i fundamentet - det er væsentligt, at der ikke fundet organisk materiale (f.eks. rester af pæle) dernede - kampestenene har udgjort selve fundamentet og yderligere pilotering under den vestlige del af bygningen vil formodentlig ikke være nødvendig. Alt i den vestlige del af bygningen inklusive tårn og spir er ødelagt af branden. Men den blev standset af brandmuren. Send en taknemmelig tanke til Andreas Kirkerup, brandmajor og arkitekt, der i 1806 insisterede på at bygge muren! På den østlige side af muren er det en helt anden verden - og her er det ikke ilden, der har været ødelæggende, men det vand der blev brugt til at slukke den. Selvom Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen straks efter branden meldte ud, at Børsen skulle genopbygges, ” No matter what”, så er det fredningsmyndighederne, der bestemmer, her i form af Slots- og Kulturstyrelsen. Men de brugte kun ni dage til at melde ud, at fredningen ville blive opretholdt - uagtet skadernes betydelige omfang. Men hvilket årstal skal man gå efter? Der er utroligt meget at tage stilling til. Bogen beskriver i detaljer, hvordan arbejdet blev grebet an ledet af en styregruppe med Brian Mikkelsen i spidsen sammen med kolleger fra Dansk Erhverv. Desuden er der en arbejdsgruppe af arkitekter og en kunsthistoriker. Gruppens vision for det indre af Børsen underlægger sig Børsens oprindelige, uovergåelige arkitektoniske idé. Vi skal tænke tilbage på Christian IV og renæssancen. Da branden brød ud, var ironisk nok den mest omfattende restaurering af bygningen nogensinde omtrent halvt færdig. Det er smertefuld læsning at blive klar over, hvor stort et arbejde, der nu var helt forgæves udført: det 140 år gamle kobbertag var tyndslidt, og det var nu taget ned og sendt tilbage til den finske leverandør, der praktiserer 100% genbrug af det kostbare materiale. Resterne af det nye, splinternye, kobbertag blev nu sendt retur til genbrug i det samme finske firma. Alt hvad der kan genbruges, bliver eller vil blive genbrugt - blandt andet store mængder mursten, der nu er afrenset og vil blive sat op sammen med (ret mange) nye sten lavet efter de gamle mål og brændt på et teglværk med en fungerende ovn af samme type, som den oprindelige. Det har også været en stor opgave at finde det helt rigtige tømmer til de bærende konstruktioner. Træerne blev fundet i Harreskov Plantage ved Kibæk lidt syd for Herning. Der skal bruges 186 skovfyr - de første af dem blev fældet i januar 2025. De to forfattere har hver især den helt rigtige faglige baggrund: Jannie Rosenberg Bendsen Ph.d. er arkitekturhistoriker og Birgitte Kleis er arkitekt og arkitekturformidler. Det er lykkedes for dem at formidle både historien og historierne, sådan at det er en ren fornøjelse at læse den velskrevne bog. Der er meget at lære her. Bogen er fyldt med alt, hvad man kan ønske sig af illustrationer - det mest imponerende er faktisk en tegning af hele bygningen - eller rettere to tegninger - der tilsammen breder sig over adskillige bogsider i et ark papir, som er foldet ind midt i bogen på en måde, der kan være vanskelig at gennemskue, når man lirker siderne ud - så pas på - undertegnede havde nær grebet en papirkniv, men det havde været en frygtelig fejltagelse! Bogen på 176 sider er udkommet på Gads Forlag 16. september 2025, og den filantropiske forening Realdania har støttet bogen økonomisk. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
