|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 16-09-2025 Lars Barfoed og Benny Damsgaard: Lobbyistens vej til magten KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
De to forfattere bringer læserne vidt omkring - både i det danske politiske landskab og det europæiske. Der er meget store forskelle på at færdes de to steder, og det bliver grundigt forklaret. Det er et par særdeles nyttige afsnit - mere om dem senere. Men allerførst: hvor mange arbejder egentlig herhjemme med lobbyisme? Et hyppigt nævnt tal i en række bøger om emnet er 5000. Men det tal er alt for højt, mener de to forfattere, hvis man ser på dem, der fuldtids arbejder med målrettet påvirkning af politiske beslutningstagere. Forfatterne når her frem til maksimalt ca. 1250 personer. Men naturligvis kommer tallet højere op, hvis man også skal medregne dem, der i forbindelse med deres øvrige arbejde i større eller mindre omfang udfører lobbyisme. Disse arbejder så typisk i organisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv, som størrelsesmæssigt ligger helt i top eller i de allerstørste virksomheder. Hvad så med konsulentbranchen? Man kan godt få en fornemmelse af, at der her er mange lobbyister at finde, men sådan er det åbenbart ikke, i hvert fald ikke, hvis man ser bort fra en ’underskov‘ af enkeltmandsvirksomheder. Feltet her er forståeligt nok svært at drive statistik på. Det er meget interessant at læse om den udvikling, der foregår i samspil og egentligt samarbejde mellem organisationer og politiske partier - flot afrundet i en såkaldt case fra Venstres landsmøde i 2013, hvor Dansk Metals formand Claus Jensen (meget overraskende) var gæstetaler. Her udtalte han blandt andet: ” Jeg ved godt, at vi ikke er enige om alting. Der findes ikke ideologiske løsninger. Kun praktiske løsninger.” En helt anden form for samspil er der tale om, når politikere (måske endda toppolitikere) skifter over til arbejde i erhvervslivet - meget omtalt er f.eks. Brian Mikkelsen, der blev adm. direktør i Dansk Erhverv i 2018 og Nick Hækkerup, der i 2022 blev direktør for Bryggeriforeningen. Disse to havde begge en lang karriere bag sig i Folketinget og adskillige ministerposter. Man behøver ikke være professor i statskundskab for at virke som lobbyist på Christiansborg og på Slotsholmen, skriver forfatterne, før de går ind i en grundig gennemgang af reglerne for behandling af lovforslag, beslutningsforslag, udvalgsarbejde - hvordan fungerer det med spørgsmål til ministre og hvad er et aktstykke? Selve lovgivningsprocessen er af stor betydning for en lobbyist: her er det vigtigt at have øjne og ører åbne den første tirsdag i oktober, hvor Folketinget samles første gang efter ferien og statsministeren holder sin åbningstale. Det er i den forbindelse, at regeringen fremlægger sit lovkatalog, der indeholder en liste over de lovforslag, som regeringen har til hensigt at fremsætte helt frem til sommeren i det følgende kalenderår. Her er det vigtigt for en lobbyist at gennemgå listen nøje for at finde interessante muligheder eller eventuelle udfordringer for klienterne. Mon ikke en dygtig lobbyist allerede inden første tirsdag i oktober gennem samtaler med relevante politikere eller embedsmænd kan få føling med, hvad der måske vil dukke op i kataloget? Bogen går også i dybden med de muligheder, der opstår under et lovforslags behandling i folketingssalen, faktisk er det allerbedst, hvis man som lobbyist kan komme under vejr med kommende lovgivning af betydning for en klient eller kunde, hvor man måske har kontakt til en embedsmand. Hvad hvis nu en lobbyist ligger inde med større viden om en sag på vej end den viden en aktuel ordfører på sagen har? Nu kommer så en stærk advarsel fra bogens forfattere: Man skal aldrig - aldrig - som lobbyist misbruge sin større viden om en given sag til at lokke en ordfører på glatis. Troværdighed er altafgørende. Her er der også en grundig forklaring på forskellen på et lovforslag og et beslutningsforslag. Hvad er en forespørgselsdebat - og så kan en lobbyist måske endda inspirere et folketingsmedlem til at stille et bestemt spørgsmål til en minister. Hvad sker der i de lukkede rum, er en appetitvækkende kapiteloverskrift. Her skal man være endda meget opmærksom på offentlighedsloven, der kræver, at al henvendelse til (og fra) myndigheder og instanser, altså forvaltningen, er underlagt aktindsigt. Men bemærk den interessante tilføjelse, at det ikke gælder folketingsmedlemmer - dem kan man godt henvende sig til i fortrolighed. Nu er en stor del af den danske lovgivning jo en konsekvens af EU-direktiver. Bogen dækker primært de danske vinkler – og dér gør lobbyisten klogt i at være opmærksom på Den Danske Repræsentation i Bruxelles. Her er det sted, hvor alle sager fra danske regeringskontorer bringes til og fra EU-systemet - og her kan man også læse om den danske politiske beslutningsproces i forbindelse med et direktivforslag. Bogen slutter med ’Gode råd til lobbyisten - ’ Sådan kommer du i gang’ . Faktisk leverer hele bogen et væld af gode råd til (tror jeg nok) navnlig en nybegyndende lobbyist, men den er faktisk en del mere end det. Der er et indledende afsnit til hvert kapitel og tilsvarende opsummering af dets indhold til sidst i kapitlet. De mange ’cases’ anbragt i lysegrønne ’kasser’ midt i teksten er et fint redskab til at få nogle centrale pointer frem. De to forfattere er tydeligt nok helt fortrolige med emnet: Lars Barfoed som tidligere medlem af regeringen - senest som justitsminister - og mangeårigt medlem af folketinget. Både før og efter har han arbejdet i erhvervslivet - og nu med egen rådgivningsvirksomhed. Benny Damsgaard har gennem årene arbejdet både indenfor erhvervslivet og politik, hvor han bl.a. har været kommunikationschef for det konservative folkeparti, og inden da har han været politisk rådgiver for DI’s administrerende direktør. Dermed er forfatterne begge to overordentligt kompetente indenfor bogens stof - og det kan kun glæde, at de griber hårdt fat om en stikkende nælde: hvordan med reglerne for politikere og topembedsmænd, der skifter til den private sektor? Det korte svar er, at her i landet er der (med en enkelt, vigtig undtagelse) ingen regler. Det er der til gengæld erfaring med i mange andre lande, som bl.a. har en karens- eller afkølingsperiode skubbet ind mellem en offentlig og en privat ansættelse, hvilket de to forfattere i høj grad anbefaler. Emnet har i bogen fået sit eget kapitel og dukker desuden op flere andre steder. Bogen er en god indgang til i et letlæseligt format at få overblik over, hvordan der arbejdes både på Christiansborg, på Slotsholmen - og i EU. Hvad er de formelle regler? Hvordan forløber det i praksis? Det behøver man ikke være lobbyist for at lære noget af. Bogen på 152 sider er udkommet hos Frydenlund 16. september 2025. Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
