|
![]() |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
|
Sendt første gang den: 13-10-2020 Runestenen i Jelling var fuld af farver KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Foto: Nationalmuseet I år 965 rejste Harald Blåtand en runesten til ære for sine forældre Thyra og Gorm den Gamle. Runestenen skulle slå fast, at Danmark var blevet samlet af en mægtig konge, som havde gjort danskerne kristne. Jellingstenen er symbolet på Danmarks officielle tilblivelse og kaldes Danmarks dåbsattest. Et billede af stenen kan findes på side 1 i det danske pas. Vikingekongens pralesten "Der er ingen tvivl om, at Harald Blåtand har valgt de dyreste farver, man kunne komme i nærheden af i vikingetiden. Harald rejste sit monument for at prale, og han har ikke sparet på noget! Jellingstenens budskab var, at Danmark havde undergået en næsten total samfundsomvæltning. Harald skulle overbevise både de danske stormænd og den tyske kejser," fortæller Adam Bak, der er museumsinspektør i Kongernes Jelling. Tidens tand har gnavet al farven af runestenen, og i dag står kun mønsteret tilbage på originalen. Alligevel kan forskere på Nationalmuseet afsløre, hvor farverig den har været, da Haralds runesten stod i midten af vikingeriget, på en central plads inden i Haralds Blåtands enorme monumentkompleks i Jelling. En kopi af Jellingstenen, som står i en boligforening i Hvidovre, er blevet genopmalet, så den fremstår lige så farverig, som originalen sandsynligvis gjorde for over 1000 år siden. I et par uger har eksperter fra Nationalmuseet genopmalet den, og den bliver færdig til efterårsferien. "Farverne er valgt ud fra den viden vi har om vikingetidens farvepalet og arkæologiske fund. F.eks fra træpaneler fra gravhøjen i Jelling, farverester på runestenen fra Bjerring Kirke og farverne på Hørning-planken, som er en rest af en stavkirke fra det midtjyske. Farverne, som bliver brugt på kopien er linoliemaling, som vi ved, vikingerne havde adgang til, "fortæller Line Bregnhøi, som er konservator på Nationalmuseet. Vikingetiden var farverig Konservator Line Bregnhøi har i samarbejde med kemiker Mads Christensen genskabt vikingernes farver. Det viste sig, at de var særdeles farverige. Deres dragter, skjolde og boliger var dekoreret i maksimal farvestyrke. Blandt andet gul fra auripigment, rød fra cinnober og grøn fra malakit. Nogle af farverne kunne fremstilles i Danmark. Andre har vikingerne handlet sig til, og de har været meget kostbare. Kort om kopien i Hvidovre Kopien af Jellingstene er støbt i 1933 og stod i Nationalmuseets palæhave. Kopien blev bemalet af Broby-Johansen omkring 1943-45. Det var ham, der fandt på navnet Danmarks dåbsattest. Under en ombygning af Nationalmuseet i 1990-91 kom kopien til Friheden. Museet ville gerne afhænde kopien, fordi man i 1983 havde fået nye og mere præcise kopier. Men nu fremstår den i sin farvepragt som vikingekongen havde ønsket, og alle kan se den udenfor i boligselskabet Friheden i Hvidovre. Se Stenen udenfor i boligselskabet Friheden i Hvidovre, Hvidovrevej 355 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() Lyd: Copyright Radio Update |
|
|
KULTUR & FORBRUG: Foto af forside fra forlaget Vi står nu både som individer og i fællesskab overfor helt centrale spørgsmål om, hvilken rolle AI skal spille i vores liv og vores samfund.
![]() Alt om fuglene i Danmark KULTUR & FORBRUG: Fodrer du fuglene i denne vintertid, så har du måske brug for Lars Gejls bor Fugle Felthåndbogen med billeder og beskrivelser af dem alle sammen - både de fugle, der er her hele året rundt og dem, der er på træk. - flere interviews om emnet
![]() Vi spiser slet ikke så sundt som vi tror KULTUR & FORBRUG: Spørger man, svarer vi at vi skam spiser rigeligt med grøntsager og fisk - men virkeligheden er en helt anden. Brug den sunde fornuft - men regn også med at den slet ikke er så sund endda, lød rådet, da vi talte med en ekspert. - flere interviews om emnet | ![]() En af Danmarks største opdagelsesrejsende POLITIK: KULTUR & FORBRUG: I vores serie om de opfindsomme danskere, der har sat Danmark på verdenskortet tager vi denne gang mod nord, hører om forfrysninger men også om den helt store quiz-gevinst. - flere interviews om emnet
![]() Søs Marie Serup: Vind eller forsvind, kampen om Venstre KULTUR & FORBRUG: Foto af forside fra forlaget Den kamp handler om et parti, der er gået i stykker - og det, der en gang var samlet, er nu spredt ud over fire partier. - flere interviews om emnet ![]() Som leder skal du vise medarbejdere tillid ERHVERV: Skal du som leder have dine medarbejdere til at yde mest muligt, må du vise, at du har tillid til dem. Her får du opskriften på tillidsbaseret ledelse. - flere interviews om emnet ![]() En europæisk Danmarkshistorie KULTUR & FORBRUG: Lars Hovbakke Sørensen fortæller i sin bog de mange fascinerende historier, hvor europæiske forhold har haft afgørende betydning for dansk historie - lige fra den tidligste oldtid til i dag. - flere interviews om emnet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||