![]() |
![]() |
RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
Sendt første gang den: 10-05-2025 Tim Ole Simonsen: Sekunderne tæller KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Branden på Børsen blev en opgave som ingen anden, jeg har stået overfor i min tid i beredskabet, skriver forfatteren opsummerende i epilogen. Men vi begynder ved alarmen tirsdag den 16. april 2024, klokken 07.36. Da den lyder, har bogens forfatter allerede været oppe en lille time. Han er indsatschef i Hovedstadens Beredskab og var denne morgen ved at afslutte en døgnvagt som indsatsleder. Indenfor bare eet minut er han og holdet klar til at køre fra hovedbrandstationen, som er knyttet til beredskabet på adressen Bag Rådhuset 3. Der var tale om en automatisk alarm fra adressen Slotsholmsgade 1A - altså lige i nærheden. Det var en såkaldt ”niveau 2” alarm, som står for brand i en bevaringsværdig bygning, og allerede klokken 07.40 - kun fire minutter efter alarmen er kortegen af brandbiler med hver deres opgave fremme ved børsbygningen. Der var ikke noget at se - hverken røg eller flammer, men sirenen hyler stadig, og det fremgår af bygningens såkaldte alarmskab, at alarmen er udløst mange forskellige steder i bygningen. Beredskaberne i Danmark rykker hvert år ud til ca 20.000 automatiske brandalarmer - hele 92% af dem viser sig at være blinde. Men den morgen i Børsen kommer der nu pludselig røg ud gennem den brandhæmmende plastik, som stilladset er pakket ind i. Klokken er nu 07.41. Altså blot et enkelt minut efter beredskabets ankomst. Udrykningen opgraderes til niveau 3, og om et par minutter vil der komme flere biler, mere mandskab og ikke mindst droner. Meget af Børsens personale er allerede kommet ud, og de sidste er på vej, men der mangler stadig de kobbersmede, der arbejder længst oppe på stilladset. Røgdykkerne var naturligvis allerede ved første melding inde i bygningen for at se omfanget af branden - de går altid ind to og to. Klokken 07.44 kan Tim Simonsen se ilden langsomt men sikkert slå en gylden ring om tårnet og spiret. Han foretager et opkald til operationscentret for at understrege alvoren, selvom der live streames fra kameraet på brandbilen. Klokken 07.45 kommer otte brandfolk fra Specialtjenesten med deres såkaldte kredsløbsapparater på ryggen, som gør dem i stand til at arbejde inde i en brændende bygning i op til fire timer, medens almindelige røgdykkere kun har cirka en halv time. På et tidspunkt er de cirka 2000 liter vand, som brandbilerne selv er forsynet med, brugt op, men allerede klokken 07.55 er slangerne koblet til den lokale brandhane, så slukningen kan fortsætte. Nu er klokken næsten 8, hvor der er vagtskifte. Tim Simonsen omtaler det som et stort held, at det næste hold på dagvagt så kommer ind til branden - de folk, der har været på den vagt, der egentlig slutter nu, bliver der naturligvis, så det hjælper på bemandingen, men intet kan redde spirets drager, som nu er fortid. Klokken 8 er også det tidspunkt, hvor Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen og hans medarbejdere er i fuld gang med at bære kunstgenstande af alle slags ud af bygningen. Der er naturligvis en plan for den rækkefølge tingene skal reddes - og den bliver fulgt. Både politi, håndværkere og forbipasserende hjælper med arbejdet. Det beskrives detaljeret i bogen, hvordan aktionen kompetent ledes af en ekspert fra skadeservicefirmaet (Polygon). Klokken 08.30 falder spiret ned på gaden i en regn af gnister - forfatteren beskriver det som ’mere voldsomt end noget han før har prøvet’. Men trods alt falder spiret ikke hverken ned i nabobygningerne eller ned i det indre af Børsen. Klokken 8.50 er meldingen, at hele den vestlige del af bygningen er tabt, men den anden halvdel kan reddes - og det bliver den! Det betyder helt klart så enormt meget for Tim Simonsen, at ikke hele bygningen er gået tabt - han gentager igen og igen, at den ene halvdel af bygningen stadig står der - og at Brian Mikkelsen allerede samme dag sluttede en kort tale på stedet med budskabet om, at Børsen ville blive genopført sluttende med de nu velkendte ord ”No matter what” . Derpå fulgte det store arbejde med at stabilisere murene, der stod tilbage. Dagen efter, 17. april, fik pressen adgang til at komme ind i børsbygningen sammen med Simonsen og med Brian Mikkelsen som vært. Det var ikke let, skriver Simonsen, at få pressens fokus rettet mod den halvdel af Børsen, der mirakuløst stadig står tilbage - fotograferne er så optagede af at komme hjem med dramatiske billeder af tragedien og tabet. Når det lykkedes at redde den østlige del af børsbygningen, bør en varm tak, mener undertegnede, også sendes langt tilbage i tiden til Københavns brandmajor og arkitekt, Andreas Kirkerup. Han førte i 1806 et tilsyn med Børsen, som resulterede i, at en brandmur blev opført, som adskilte bygningens østlige ende fra ’kræmmersalen’, som man kan læse i Anders Ravn Sørensen: Børsen fra 2024. Det var netop den mur, der skilte de to dele af bygningen fra hinanden. I november 2024 afholdt Københavns Politi et møde med pressen, hvor vicepolitiinspektør Brian Belling måtte fortælle, at det ikke har været muligt for politiet ’at finde skudsikre beviser på årsagen til branden. ’ Tim Simonsen understreger, at reglerne for arbejde under renovering var overholdt, men kommer med to tilføjelser: den ene, at forsikringsselskaberne leder videre efter årsagen til branden og den anden, at han selv mener, ’det er på tide at se den eksisterende vejledning til renovering af fredede bygninger efter i sømmene. Det sker alt for ofte, at uheldet er ude under en renovering’, skriver han. Det må man bestemt give ham ret i. Sekunderne tæller, som bogens titel lyder, får dramatisk perspektiv, når forfatteren gennem hele sin skildring af begivenhederne sætter klokkeslæt på - det hele gik ufatteligt hurtigt den morgen. Det er en glæde at læse forfatterens iagttagelser af den høje kvalitet i byggematerialerne - selv under deres ødelæggelse: f.eks. undertaget med ’brædder i det fineste finske langsomt voksende grantræ’. og lidt senere er det røgens farveskifte fra lys grå til askegrå, der fortæller ham, at ’ ilden har fået fat i det finske og det svenske træ’. Og så er der blyet, som spirets fire drager var sat sammen af og kobberet i taget - materialer, han omtaler med respekt og nærmest omsorg. Bogen er betydningsfuld med sit indblik i det utroligt vigtige arbejde, som beredskabet herhjemme udfører - et indblik, som her er givet af den, der måske var allertættest på redningsarbejdets første, afgørende minutter. Bogen er blevet til i samarbejde med journalisten Kristina Lund Jørgensen, men teksten er fortalt med Tim Ole Simonsens egne ord, sådan lyder det i hvert fald. Til sidst så er der undertitlens ’ …og andre historier’. Disse andre historier udgøres dels af Simonsens private baggrund og dels af et udvalg af de andre brande, han har været med til at slukke igennem sit virke - deriblandt KB Hallens brand og den voldsomme brand, der ødelagde etageejendommen Grøndalsbro med sine 90 lejligheder. Det er også tankevækkende og gode historier. Undertegnede anmelder tillod sig først at læse hele historien om Børsen i et stræk: let nok, for det er alle kapitlerne med ulige tal i overskrifterne. Denne fantastiske historie kunne sagtens have stået alene. Bogen på 272 sider er udgivet af Politikens Forlag 8. maj 2025 Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() Lyd: Copyright Radio Update |
|
ERHVERV: KULTUR & FORBRUG: De er ikke alene blandt verdens største producenter af el-bil. De leverer også batterier til en lang række andre bilmærker. Som verdens næststørste batteriproducent ved de, hvad der skal til - blandt andet med den nye Dolphin Surf.
![]() Latinsk kogebog: Spis som de gamle romere KULTUR & FORBRUG: Nu kan man komme til at spise som de gamle romere - og det er både let, lækkert og økologisk. - flere interviews om emnet
![]() Stærk, let og mæt KULTUR & FORBRUG: Jeg har maden som arbejdsplads, legeplads og fokuspunkt hver evig eneste dag. Men 30 pct. af danskernes kalorier og chokerende 80 pct. af sukkerindtaget stammer fra mellemmåltider. - flere interviews om emnet | ![]() Det vælter ud med økonomiske prognoser ERHVERV: Fælles for dem er, at de er fanget i et minefelt af toldsatser og Trump-kaos. Lyt med når cheføkonom Helge J. Pedersen tager pulsen på international økonomi i serien Cheføkonomes Hjørne. - flere interviews om emnet
![]() Nu vil kommunen rode i dit erhvervsaffald - og tager penge for det ERHVERV: Mere bøvl og ny regning til virksomhederne. Mens politikerne taler om at nedbringe de administrative opgaver for erhvervslivet, indfører de samtidigt nye regler og krav. - flere interviews om emnet ![]() Frode Birk Nielsen: Landskabskunst i Sverige KULTUR & FORBRUG: Foto af forside fra forlaget Broen, der forbinder Sverige og Danmark, skulle efter den oprindelige plan være ført i en lige linje over sundet. - flere interviews om emnet ![]() Vildskab i haven KULTUR & FORBRUG: Foto af forside fra forlaget Omkring 62 % af Danmarks areal er opdyrket - og hermed indtager vi pladsen som det næstmest dyrkede land i verden. Men der er også mange haver her i landet - både haver i byerne og sommerhushaver. Så der er god basis for bogens idé, nemlig at invitere vildskab ind i vores haver - store eller små eller sågar altaner, hvis vi vil fremme biodiversiteten, mener bogens forfattere Katrine Turner, Ditte Dahl Lisbjerg og Lilli Gruwier - flere interviews om emnet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|