|
![]() |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening b> td> |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord b> |
|
Sendt første gang den: 12-03-2025 Eva Maria Fredensborg: Boghandlerens hemmelighed KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Tværtimod er bøgerne tematisk opstillet - og ud fra den forudsætning, at de kunder, der elsker gåder, men hader blod, ikke skal ledes hen til de reoler, hvor blodet drypper fra siderne; og selvfølgelig tilsvarende for kunder med den modsatte præference. Det er i øvrigt kun med uvilje, at Max sælger bøger om true crime. Ind træder en dag en ung kvinde, Bolette. Hun bliver ansat som assistent for Max - og får i løbet af ingen tid øget trafikken på butikkens hjemmeside med 5000 %. Han aner en mulighed for, at hun på et tidspunkt kan overtage butikken - men så en skønne dag er Bolette pist væk, og bogens egentlige handling kan gå i gang. Den begynder med tilbageblik til den 18. maj 1993, hvor voldsomme sammenstød mellem politi og aktivister fandt sted på Nørrebro i København efter folkeafstemningen om Maastrichttraktaten. I begyndelsen var der tale om en fredelig demonstration, men ud på natten gik det helt galt med stenkast fra demonstranterne og varselsskud (og senere ordren ’ skyd efter benene’) fra politiet. På det tidspunkt var Max ansat i politiet - var han på vagt den nat? Er det vigtigt - og hvorfor? Hvad er Bolettes engagement i begivenhederne - stort! Der er mange tråde, der skal redes ud, og en række både politifolk og andre introduceres, og det er ikke kun boghandleren, der har hemmeligheder. Et skud fra en af betjentene på Nørrebro dengang ramte en af demonstranterne, som overlevede, men med meget svækket førlighed, og han hævdede, at der var tale om et overlagt drabsforsøg. Flere gange i forløbet fristes læseren til at tro, at nu NU ved vi, hvad der er foregået - både den nat tilbage i 1993 og her 27 år efter, hvor Bolette er forsvundet. Men der bliver ved at være knaster, der står i vejen for en endelig op- og afklaring. Samtidig med efterdønningerne fra 1993 introduceres et andet spor i fortællingen: hos politiet lanceres for en lille, udvalgt gruppe et kursus i overvågning, som politimanden Liam Birk fra Station City skal stå for - samtidig med at Centerchefen for efterforskningsenheden i Københavns Politi beder psykologen Tanja om at deltage i kurset og lige holde lidt øje med Liam. Hvorfor nu det? Svaret på det spørgsmål giver tilknytningen til sporet fra 1993. Overvågning eller skygning får sin helt egen birolle i historien, og psykologen Tanja leverer nærmest en manual spredt ud over flere situationer - det er skam både spændende og lærerigt! Bogen er i sin opbygning et moderne svar på den klassiske krimigåde, og forfatteren stiller krav til læseren, hvis hun/han skal følge med ad de lange stier gennem begivenhederne både i fortiden og nu - og det er positivt ment. Til gengæld har Fredensborg også givet sig selv en opgave: hun slipper sine personer ud på masser af forskellige lokationer i København og omegn, hvor der ikke er en kritisk finger at sætte på deres færden - ja, den er realistisk. Et eksempel: Max havde siden sit exit fra Uropatruljen ikke været på Vesterbro - og der står han så pludselig og ser ’ sig omkring med vantro i blikket. Var det her virkelig Enghave Plads? Det var, som om nogen havde taget en krøllet forskærm og med nænsom hånd havde banket hver eneste bule ud, poleret alle ridserne og givet det hele en gang lak af prima kvalitet’. Så er der replikkerne. Mange af dem er rene godbidder - se f.eks. lige en bid af en længere ordveksling mellem Max og den meget yngre Liam: Max: ” Retfærdighed er dybt overvurderet. Hvis bare jeg havde forstået det, da jeg var i din alder. ” Liam: ” Bullshit”. Den rare boghandler understreger, at hans forretning hedder Wenzel Krimi og Spænding og ikke Wenzel Krimi og Gys - det kunne også være Fredensborgs eget motto, og lad os få mere fra samme hylde! Forfatteren holder selv af bøger - det pibler frem mange steder. Udover titlens boghandel introduceres vi også til et hemmeligt eller i hvert fald privat stort bibliotek. Flere steder i bogen får man endda konkrete anbefalinger eller henvisninger til krimier - omhyggeligt nævnt med forfatter og titel. Undertegnede noterede ivrigt. Bogen er på 382 sider fordelt på 81 korte (nogle gange meget korte) kapitler samt en efterskrift -spring den endelig ikke over! Det smukke og rammende omslag har superflittige Simon Lilholt fra Imperiet stået for. Selve bogen kan simpelthen ikke ligge åben på opslag og ikke bare det, jeg havde svært ved at holde den åben med den ene hånd, når jeg skulle skrive noter med den anden - så stram er indbindingen i ryggen. Men OK, det er god kvalitet - ikke noget med sider, der løsner sig. Bogen er udgivet 13. marts 2025 på Eva Maria Fredensborgs eget forlag, som hedder Elg & Co Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. | ![]() Lyd: Copyright Radio Update |
|
|
Café Society KULTUR & FORBRUG: Kunst og fællesskaber i belle epoque Paris. Udstilling på Ordrupgaard og tilhørende katalog.
![]() Sne og frost: Ansatte må selv betale, hvis de ikke kan komme frem ERHVERV: Når vejrudsigten byder på snevejr, frost eller spejlglatte veje, bliver folk ofte frarådet at bevæge sig ud i trafikken. Men må medarbejdere blot blive hjemme fra arbejde, hvis vejret volder problemer? - flere interviews om emnet
Espersen, Kaastrup og Sjøberg: Usynlig fjende Foto af forside fra forlaget Underteksten lyder: Hackerangreb og hemmelige netværk - flere interviews om emnet | ![]() Vilje, viden og værdier – J. C. Jacobsens villa på Carlsberg ERHVERV: Villaen skulle først og fremmest være smuk og ligge med den helt rigtige placering i landskabet. - flere interviews om emnet
![]() Busserne kørte fast da Danmark åbnede sin første motorvej KULTUR & FORBRUG: Busserne kørte fast da Danmark åbnede sin første motorvej - flere interviews om emnet ![]() Gratis app giver kommunen besked om huller i vejen ERHVERV: Gratis, landsdækkende smartphone-app gør det nemmere for dig at fortælle din kommune, når du støder på huller i vejen, graffiti eller andre forhold, der skal udbedres. - flere interviews om emnet ![]() Peter Olesen: Ældste København - fortsat i brug KULTUR & FORBRUG: Foto af forside fra forlaget Der er heldigvis ikke så få gamle bygninger, der stadig bruges, men forfatteren har udvalgt 20. - flere interviews om emnet |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||