|
 |
|||||
| RADIO UPDATE - radio der giver mening |
Søg på RadioUpdate - kun et enkelt ord |
|
Sendt første gang den: 20-02-2023 Anna Syberg: Øjeblikkets skønhed KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
- blomsterne på billederne er for længst visnede, og malerens foretrukne materialer papir og vandfarve er mindre langtidsholdbare end lærred eller træ og f.eks. oliemaling. Men hvor er det dog smukke, smukke billeder. Der er den kæmpestore chrysanthemum, der ser ud til nærmest at have bemægtiget sig rummet hjemme hos Anna og Fritz Syberg, der er en overdådig vin, der vælter med sine druer både op og ned ad væggen i et drivhus, og der er roser på vej op i stråtaget. Og så alt det andet lige fra sarte små hvide forårsblomstrende grene til løg og rødbeder på et køkkenbord. Anna Hansen blev født i Faaborg i 1870 som et ud af Marie og Peter Syrak Hansens fem børn. Faren var dekorationsmaler og både Anna og hendes bror Peter fik undervisning af deres far - det samme gjaldt Fritz Syberg, som Anna giftede sig med i 1894. Da havde Anna allerede fået undervisning på bl.a. en privat malerskole - og hun havde også arbejdet i små to år på Den Kgl. Porcelainsfabrik. I 1898 udstiller hun for første gang på Charlottenborgs forårsudstilling - og det gjorde hun derpå helt regelmæssigt, men hendes billeder optrådte sandelig også på flere andre udstillinger - samtidigt med, at hun fødte det ene barn efter det andet - seks i alt frem til 1906 - det syvende barn kom først til i 1913 - den lille var kun otte måneder, da Anna Syberg døde året efter. Hun tegner med blyant og maler med sine vandfarver, men tag ikke fejl - det er ikke sådan, at hun farvelægger en tegning - hendes kunst består i at sammensmelte maleri med tegning - der er mange gange noget skitseagtigt - eller ufærdigt over hendes værker. Med akvareller kan man ikke rette på den måde, man kan med olie, og vandfarverne og papiret er nok også billigere end oliefarverne - mon det kan have spillet en rolle for Anna Syberg? Nogle har argumenteret for, at akvareller var lettere at lægge fra sig, hvis f.eks. man skulle tage sig af et barn. Under alle omstændigheder var akvarellerne Sybergs foretrukne, selvom hun sandelig har malet blandt andet både georginer og roser i begge medier. Kunsthistoriker Sofie Olesdatter Bastiansen er museumsinspektør ved Faaborg Museum og stod bag udstillingen Anna Syberg - Øjeblikkets skønhed, som i 2020 blev vist på det museum - og altså nu på Hirschsprungs samling. Netop disse to museer har betydet meget for Anna Syberg - og hun og hendes kunst har betydet mindst lige så meget for dem: allerede i 1898, det år, hvor Anna Syberg debuterede, købte Heinrich og Pauline, stifterne af den Hirschsprungske Samling, to værker af hende - for hundrede kroner stykket, noterede Heinrich - og senere blev yderligere flere indkøbt. Og i 1910 besluttede Mads Rasmussen, som var en velhavende ejer af en konservesfabrik, at oprette et museum for malerne i kunstnerkredsen Fynboerne. En komité bestående af en række af disse kunstnere (heriblandt Anna Sybergs bror Peter Hansen) fik til opgave at vælge de værker, der i første omgang skulle indkøbes. To af kunstnerne i komitéen stemte i mod værker udført af tre kvinder blandt Fyns malerne - den ene af de to mænd var Anna Sybergs egen bror, Peter Hansen. Sådan var en ganske udbredt holdning dengang. Men heldigvis var de to omtalte herrer i mindretal, og der blev købt værker af alle de tre kvinder, der havde været på tale - af Syberg blev der erhvervet seks akvareller. Året efter hendes død købte Mads Rasmussen yderligere 16 af hendes værker. Alt det kan man læse om i Sofie Olesdatter Bastiansens fine forord til det fyldige udstillingskatalog. Hun har netop lagt vægt på, at udstillingen skal belyse kunstnerens arbejde med akvareller - det har hun arbejdet videre med i en uddybende artikel i kunsttidsskriftet Perspective - artiklen ligger frit tilgængelig på nettet og er oplagt, hvis man gerne vil fordybe sig yderligere. Kunsthistoriker Rune Gade analyserer i bogen en række af udstillingens værker og diskuterer hendes skæbne som kvindelig kunstner i lyset af ”patriarkatets forskelsgørende valoriseringer af køn”. Han inddrager både blomster som et motiv, der indgår i utallige stillebener lige fra nederlandsk barok til danske J.L.Jensens elegante buketter - blomster, der næsten snyder øjet til at tro de er virkelige, skriver Rune Gade, og han argumenterer overbevisende for, hvor langt der er fra J.L. Jensens buketter og vaser med blomster med ”deres allegoriske overbetoning af skønhedens forgængelighed” til Anna Syberg, som vil noget helt andet: hendes blomstermotiver ’stråler budskabsløst og udelt af liv, skriver han og uddyber efterfølgende denne analyse. Forfatter Merete Pryds Helle tager i sit bidrag til kataloget blandt meget andet fat i alt det, vi ved om Anna Syberg ud fra hendes mange brevvekslinger med blandt andre Johannes V. Jensen - hun var en ivrig og alsidig læser og utrættelig besøgende på kunstudstillinger på sine mange rejser navnlig til Italien, men også til andre steder i Europa. Ud af et brev fra Fritz til Anna Syberg ved vi, skriver Merete Pryds Helle, at det meget husarbejde var ’ved at knække hende’. Det ser forfatteren tydeligt for sig - en helt lille, smuk novelle. Kataloget (med samme titel som udstillingen) giver en fremragende introduktion til Anna Syberg og hendes kunst. Men gengivelsen af de fleste af akvarellerne er ikke i top (det går lidt bedre med de få oliemalerier) - de er svage og i nogle tilfælde ligesom lidt gulnede. det betyder så til gengæld at oplevelsen inde på udstillingen er så meget desto stærkere: undertegnede anmelder blev nærmest blæst bagover, da jeg kom ind i den store udstillingssal. Det var så utroligt smukt. Akvareller er sarte, men her virkede de friske og klare. Så, ja, det er fantastisk at komme ind på udstillingen og opleve blomster, planter enkelte grøntsager og andet, men først og fremmest blomster i vilde mængder, der nogle steder nærmest vælter sig udefra og ind i billedets ramme - mange gange ind fra siden, og næsten hver gang, så det virker som, der er mange flere af blomsterne udenfor rammen end indenfor. At farverne er så velholdte skyldes måske kvaliteten i både papir og farve. På væggene hos Hirschsprungs Samling kan man tydeligt kan se de fine, fine skraveringer, hun undertiden benytter til at antyde skygge, og man kan studere papirets forskellige strukturer ikke mindst tydeligt på akvarellerne fra opholdene i Italien. Udstillingen er meget fint tilrettelagt med gode og relevante oplysninger på store plancher undervejs. Desuden er der to ’studierum’ indrettet med fotostater af bl.a. malerens (og andres) breve. Her er to citater af Anna Syberg: først skriver hun til sin bror 14. januar 1912, da han havde stemt i mod hende ved Faaborg Museum: ”Kære Peter, hvor du dog skaber dig. Du stemte imod mig …..ud fra høje ideelle forestillinger om at varetage kunstens tarv….”. Det var rigtigt nok sværere for kvinder dengang at arbejde som kunstnere, end det var for mænd - andet kunne man jo ikke forvente, når kvinder ikke en gang havde stemmeret og heller ikke samme adgang til undervisning i kunst som mænd havde. Så meget desto mere imponerende er det i samme studierum at læse om Anna Sybergs mange succeser - hun vælter sig jo i udstillinger, priser, fine omtaler og glade købere. Det andet citat kan læses i et brev fra Anna til hendes mand, Fritz Syberg, kun ni dage inden hendes død: ”Hils alle de søde unger. Gud ved om jeg ser dem mere. 1000 kys. Din Anna.” Udstillingen Anna Syberg: Øjeblikkets skønhed vises på Den Hirschsprungske Samling, Stockholmsgade 20, 2100 Kbh Ø frem til 21. maj 2023 - og derefter er de fleste af billederne tilbage på museet i Faaborg. Kataloget af samme navn som udstillingen er udgivet i sommeren 2020 af Faaborg Museum i forbindelse med udstillingen, som første gang blev vist der. En lang række fonde takkes for støtte til både udstilling og katalog Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |  Lyd: Copyright Radio Update |
