FORSIDENPOLITIK & ØKONOMIERHVERVKULTUR & FORBRUGMESTERNYT & SMVMAGASINER
RADIO UPDATE
- radio der giver mening
Søg på RadioUpdate
- kun et enkelt ord
                                                                          

Rumforskning og jagten på verdener som vores - Radio Update
Sendt første gang den: 17-10-2019
Rumforskning og jagten på verdener som vores


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Lyt til historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på fjerne kloder, der ligner vores egen jord.

Det er lige nu, alt det her sker, skriver Gunver Lystbæk Vestergård i et indledende kapitel. Det er ikke mange årtier siden, at den almindelige opfattelse blandt fagfolk var, at der formodentlig ikke var ret mange planeter omkring andre stjerner – eller hvis der var, så ville vi ikke kunne finde dem, fordi de ville være så langt væk. Hele den formodning blev blæst omkuld i 1995, da den første exoplanet i kredsløb om en anden stjerne end vores egen sol blev fundet af de to schweiziske astronomer Didier Queloz og Michel Mayor. 8 oktober 2019, næsten 25 senere, fik de to den velfortjente nobelpris for opdagelsen. Denne udmærkelse kunne Gunver Lystbæk Vestergård ikke vide, var på vej, da hun skrev sin bog, men hun var udmærket klar over de to astronomers fund, så hun besøgte og interviewede Mayor og hans hold i Genève under sit skrivearbejde.

Denne første exoplanet cirka 50 lysår væk i stjernebilledet Pegasus fik det lidet ophidsende navn 51 Pegasi b, som fortæller at dens stjerne hedder 51 Pegasi.

Derpå tog jagten på exoplaneter fart, og der er nu fundet mere end 4000 af slagsen. Men hvordan kan man overhovedet finde disse planeter? Forfatteren beskriver i detaljer de metoder, der er til rådighed for astronomerne og ikke alene det, men også, hvordan de forskellige metoder er udviklet: der er radialhastighedsmetoden – også kaldet ’slingremetoden’. En stjerne bevæger sig en anelse, når en planet passerer den. Denne ’slingren’ er det muligt at måle – og herigennem kan massen af stjernens planet beregnes. Transitmetoden kom lidt senere til og var vigtig, for med to forskellige, uafhængige metoder kunne der sættes færre spørgsmålstegn ved fundet af nye planeter. Denne metode baserer sig på, at en stjernes lys dæmpes en smule, når en planet passerer, og hermed får man mulighed for at finde planetens radius. Endeligt er der en metode, der kaldes Einsteins linse eller mikrolinsemetoden. Muligheden for at bruge den opstår, når én stjerne passerer foran en anden stjerne og paradoksalt nok forstærker lyset fra baggrundsstjernen. Forgrundsstjernen kommer nu til at virke som en linse, og Gunver Lystbæk forklarer, på hvilken måde det kan betyde, at en eventuel planet omkring forgrundsstjernen bliver synlig, og hvordan man kan få forbløffende mange oplysninger om planeten ud fra målingerne. Denne sidste metode er altså meget effektiv og kan give mulighed for at opdage planeter, der er længere væk og/eller er mindre end dem, der kan findes ved de to første metoder. Men man skal være hurtig, når en stjerne glider ind over en anden i sigtelinjen fra teleskopet, for øjeblikket er hurtigt forpasset. Den danske astronom Uffe Gråe Jørgensen fortalte Gunver Lystbæk, at han 14 dage før hendes besøg havde fundet en planet, der så spændende ud, men, ak, ingen andre astronomer nåede at bekræfte hans observationer, så han måtte opgive den – ”Sådan kan det gå”, tilføjede han.

Indenfor planetjagten er der et ’før og efter Kepler’. Det amerikanske rumteleskop (opkaldt efter den berømte astronom Johannes Kepler fra 17. århundrede) fandt i løbet af sine næsten 10 ’leveår’ fra 2009 - 2018 flere end 2000 exoplaneter, og Gunver Lystbæk beskriver euforien, da Kepler allerede i 2011 gjorde et fund, som astronomerne i den grad havde håbet på: en planet, som ligner Jorden – en såkaldt ’exojord’ . Den fik navnet Kepler-22b og er at finde 600 lysår fra jorden og har en omløbstid omkring sin stjerne på lidt under 300 døgn. Den er cirka dobbelt så stor som jorden, og overfladetemperaturen blev estimeret til ca 20ºC. Men så vidste man heller ikke yderligere – som f.eks. om planeten bestod af gas eller sten. I alt fandt Kepler cirka 600 exojorde.

Når man jagter noget, er det klogt at definere, hvad det er man søger. Altså: Hvad er defintionen på en planet? Det har vist sig ikke at være så let: f.eks. er der fundet vagabonderende kloder uden moderstjerne, gaskæmper tættere på moderstjernen, end man mente muligt og planetsystemer uhyggeligt tæt sammenpressede. Så det eneste, der lige nu er enighed om, er, at planeter stammer fra støv og er dannet i skiver omkring nye stjerner. Og dette er jo ret magert.

Så kan man vælge at interessere sig specielt for planeter, der ikke alene ligner vores Jorden, men ligger i den beboelige zone i passende afstand fra sin stjerne, hvor der er er mulighed for flydende vand. Lige præcist den kategori kaldes ’guldlokplaneter’ . Dem fandt Kepler kun er par dusin af, og kun én enkelt af dem (Kepler-186f) har Keplerholdet vurderet som kandidat til udvikling af liv, medens en del andre astronomer er skeptiske. Gunver Lystbæk på sin side understreger, at vi ikke har nogen mulighed for at vide, om nogle af rumteleskopets mange fund rummer liv. De er for langt væk til nærmere undersøgelser.

Til gengæld er hun glad for straks at kunne komme med en spændende nyhed – og denne gang handler det om en planet helt tæt på os kun 4,2 lysår væk – den kaldes Proxima Centauri b og findes i stjernebilledet Kentauren – mere præcist i den ene af de to forhove! Den blev fundet i 2016 af et internationalt hold af astronomer, der arbejdede på flere jordbaserede teleskoper i Chile. Den opfylder alle kriterierne for at være en kandidat til liv – lige bortset fra, at den beboelige zone i dette tilfælde ligger så tæt på stjernen, som er en rød dværg, at UV-og røntgenstråling sandsynligvis ville forbyde liv – i hvert fald, som vi kender det. For i bogens sidste kapitler gennemgår forfatteren en lang række teorier og forskningsresultater, der bl.a. handler om at undersøge primitive organismer, der kan tåle meget - endda radioaktiv stråling. De fleste astrobiologer tror på liv andre steder i rummet, men stiller til gengæld et solidt spørgsmålstegn ved intelligent liv, får vi at vide. Men astrobiologer er kreative og udover at undersøge primitive, men hårdføre livsformer her på jorden, arbejder de med det lys, som planter og bakterier reflekterer, når de rammes af lyset fra deres stjerne. Der er et smukt billede i bogen af et ”katalog over livets farver”, som en gruppe omkring den østrigske astronom Lisa Kaltenegger arbejder med ved Cornell University. Idéen er, at optage spektre her på Jorden af det reflekterede lys fra alle mulige mikrober og primitive organismer, så der er noget at sammenligne med, når man - måske engang - kan hente tilsvarende optagelser ned fra exoplaneter.

Det er en dejlig bog at fordybe sig, som Gunver Lystbæk Vestergård her har skrevet. Hun er journalist ved Weekendavisen med en ph.d. grad i videnskabskommunikation, og man mærker i den grad hendes engagement i emnet. Hun er en veloplagt fortæller. Bogen er næsten talesprog, og det kan nogle gange blive lige rigeligt nok, når hun skriver om ”…små stjerner, der som hostende plæneklippere ikke rigtigt vil tænde” eller når hun fortæller om jublen ved en nyfunden planet, at der er en hunger efter at få bekræftet, ”…at Jorden er triviel. At de andre er som os – lidt som en usikker teenager, der bliver lettet over at få at vide, at også Cameron Diaz kæmper med akne”. Altså! Men man kan jo ikke få det hele, så hvis disse mærkelige sammenligninger er prisen for en pragtfuld fortælleglæde – ja, så betaler jeg den gerne. For tag ikke fejl – fagligheden hos Gunver Lystbæk Vestergård er helt i top, og hun har bestemt ikke kun læst sig til det hele. Nej, hun har samlet viden ind i laboratorier og observatorier over hele verden og interviewet et væld af relevante forskere – heriblandt som allerede nævnt en af årets nobelpristagere – og det endda på et tidspunkt, hvor hverken han eller Gunver Lystbæk kunne vide, at han ville få prisen. Det svenske videnskabsakademi, der uddeler Nobelprisen i fysik har udsendt en pressemeddelelse om årets pris med en masse spændende materiale om exoplaneter – det ligger her

Gyldendal har udgivet bogen og interviewet er en genudsendelse fra 2020



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Rumforskning og jagten på verdener som vores




Tilbage til universets fødselssekund




Lotte Kaa Andersen: Den inderste kerne




Masser af stjerneskud i november




50 år efter månelandingen: 10 års komet-jagt med dansk deltagelse


Byggeriet bør arbejde mere sammen
ERHVERV:
En undersøgelse peger på, at længerevarende samarbejder imellem byggevirksomheder, leverandører og bygherrer kan gavne virksomhederne, der får både effektivitet og besparelser ud af det. Vi går i dybden med, hvad virksomhederne bør gøre.

Alexej Jawlensky - mit sprog er farver
KULTUR & FORBRUG:
Maleren Alexej Jawlensky blev præsenteret på Louisiana 30. januar 2025 i en fornem udstilling, som kan ses helt frem til 1. juni 2025.

- flere interviews om emnet

Tag på udflugt til vores industrielle revolution
ERHVERV:
Se 25 af de mest betydende steder, der fik det moderne Danmark til at vokse frem - med alt fra den lille smedje til den store industriproduktion med dampmaskine eller vandkraft. Hele landet er dækket og turen kan starte derhjemme på nettet.

- flere interviews om emnet



Firmaets eventyr groede frem af danske kirsebær
ERHVERV:
Hør historien om familien, der blev rige på danske kirsebær, men tabte det hele igen, da de forsøgte sig med rederivirksomhed. Et københavnsk eventyr, der har sat sine spor på Christianshavn.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Erhvervslivet har betalt rekord meget i skat

KORT NYT
Kulden er hård ved el-bilernes rækkevidde viser ny test



Nu må unge godt arbejde i nærheden af farlige maskiner
ERHVERV:
Arbejdstilsynet forklarer at reglerne nu fortolkes betydeligt lempeligere. arbejdsgiver kan sikre arbejdet med enkle foranstaltninger.

- flere interviews om emnet


Bo Falck Hansen: Den korteste vej til et langt liv
KULTUR & FORBRUG:
Foto af forside fra forlaget

”Vores gener har betydning for livslængden, men vores egen indsats vægter langt tungere,”


- flere interviews om emnet


KORT NYT
Fra nytår bliver det dyrerer at tanke bilen

KORT NYT
Færre og færre unge lærer tysk og det skader eksporten



Vigtige centralbank møder i USA og Europa
ERHVERV:
Trump kræver lavere renter, men vil Powell & Co. levere - og hvad bliver beslutningen i Frankfurt, som også får betydning for den danske rente. Det ser Nordeas finansmagasin på i denne ekstra udgave.

- flere interviews om emnet



Håndværkere skal lære at være bedre ledere
ERHVERV:
Skal du holde fast i de medarbejdere du har, skal du være en dygtig leder. Sådan lyder det fra arbejdsgiver-organisationen Dansk Håndværk i en situation, hvor det bliver mere og mere svært at finde folk til de ledige stillinger.

- flere interviews om emnet



DanskApp-succes til 575 millioner - Hør Mette Lykke fortælle historien
ERHVERV:
Mindst fire stjerner, i app-stores, var vejen til en global-appsucces. Kvaliteten af applikationen er altafgørende. Hør historien om salget af Endomondo i 2025 og få gode råd fra stifteren selv.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN






Sunde skåle du selv kan gå i gang med


- Du kan ikke gøre noget forkert, kan man læse i introduktionen til Maria Engbjergs bog om de lækre bowls – og det er jo et godt udgangspunkt for selv at gå i gang, hvis man f.eks. er blevet fristet af de mange skåle, der er på menuen rundt om i caféerne. ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Vi spiser slet ikke så sundt som vi tror
Spørger man, svarer vi at vi skam spiser rigeligt med grøntsager og fisk - men virkeligheden er en helt anden. Brug den sunde fornuft - men regn også med at den slet ikke er så sund endda, lød rådet, da vi talte med en ekspert. ....


Pas på mavepine, når du spiser søde sommerbær
Ondt i maven efter at have spist ubehandlede bær. Det førte sidste år til at fødevarestyrelsen bad DTU Fødevareinstituttet om at finde ud af, hvordan forbrugere og fødevareindustri formindsk....


Stærk, let og mæt
Jeg har maden som arbejdsplads, legeplads og fokuspunkt hver evig eneste dag. Men 30 pct. af danskernes kalorier og chokerende 80 pct. af sukkerindtaget stammer fra mellemmåltider.....



MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 6/2 - RADIO DER GIVER MENING


Ikonoklasme, Kunsten som kampplads
MAGASIN:
Billeder - ikke mindst portrætter har altid været (og er stadig) genstand for et væld af følelser lige fra i den ene ende af spektret beundring og måske ligefrem kærlighed og i den anden ende mishag, afsky og måske ligefrem had.

....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Dansk økonomi i fortsat fremgang
ERHVERV:
Det er usikre tider, men den stærke danske økonomi står stærkt rustet, og der er udsigt til at, at privatforbruget kan komme op i tempo. Markederne har taget godt mod de første meldinger fra Trump i Det Ovale Værelse.....


- mere om dette emne



Vores boliger stiger i værdi - men slet ikke så meget som du tror
POLITIK:
Næsten hver uge kan vi læse, at ejerlejligheder, villaer eller sommerhus nu igen er steget i værdi. Men hvad er fakta bag tallene, når man ser over lidt længere tid.....


- mere om dette emne



Sådan bevarer du dit engagement på jobbet
ERHVERV:
Hvordan bevarer du koncentrationen og fastholder engagementet i den opgave du skal udføre - eller til dagligt på arbejdet. Det handler bogen "Dit engagement" om.....


- mere om dette emne



Scandlines er langt i brug af moderne og bæredygtige færger
ERHVERV:
Overfarten foregår helt eller delvist på el. Færgerne kan i bund og grund sammenlignes med forvoksede hybrid-biler. Og nu er turen kommet til rene el-færger på Rødby-Putt....


- mere om dette emne



Hvis Grønland river sig løs
POLITIK:
En bog, hvor forfatteren Martin Breum går i dybden med baggrunden for den politiske udvikling mod selvstændighed for Grønland. Det bliver en rejse i kongerigets sprækker.....


- mere om dette emne


Derfor er det danske søværn i Arktis
POLITIK:
Hør historien om Forsvaret af Arktis og Henrik Kauffmanns Grønlandstraktat, der blev skælsættende for forholdet mellem USA, Danmark, rigsfællesskabet og Arktis.

I udsendelsen har vi besøg i studiet af Amelie Theussen, der er ph.d. i international politik og forsker i Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet.

Udsendelsen er produceret af Den Elektroniske Folkeoplysning i samarbejde med organisationen Udsendt af Danmark. ...


- mere om dette emne



En iværksætter er risikovillig og tør tage en chance
ERHVERV:
Det er viljen til at gribe muligheden og acceptere usikkerheden, der adskiller iværksættere fra dem, der blot vil være lønmodtagere. Og det ligger ikke kun i generne.....


- mere om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
TRE PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Hvis Grønland river sig løs






Drama på Christiansborg fortalt med nerve






Efter den politiske debat: Blev du klogere?

OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER