|
 |
|||||
|
KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Bogen er smuk, appetitlig og proppet med viden i et omfang, der matcher nødders indhold af sunde sager. Forfatteren er læge, formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin og arbejder i almen praksis – et fint sted at udbrede forståelse for sunde madvaner. Naturligvis behandles der i bogen ikke alverdens frø og nødder, så hvordan er valget foretaget? Jo, Tobias Schmidt Hansen har medtaget dem, der er forsket mest i – og som samtidigt er dem, der spises mest af. Det betyder (ærgerligt nok), at man kigger forgæves efter hasselnødder, som lidt overraskende ikke har været genstand for særligt meget forskning. Til gengæld er valnødder både meget populære og samtidigt en af de nødder, der er forsket allermest i – og det er ikke småting, der er kommet ud af det: valnødderne forbedrer blandt andet sundheden af blodkar, sænker kolesterol og hæmmer udvikling af kræft. Hvad er det så for stoffer i nødderne, der giver disse gaver til spiseren? På hvilken måde virker disse stoffer – og hvor ved man det fra? Disse spørgsmål besvares i vid udstrækning, og det er spændende læsning. Der er generelt to spor i forskning i livsstilssygdomme – det ene spor handler om det, der kaldes ’observerede sammenhænge’. I en sådan undersøgelse blev i dette tilfælde flere tusinde forsøgspersoner alle med høj risiko for udvikling af hjerte-kar sygdomme inddelt i grupper, hvor en gruppe fik såkaldt ’middelhavskost’ tilsat olivenolie, en anden fik også ’middelhavskost’, men her var tilsat 30 g nødder dagligt. En tredje gruppe skulle som kontrol bare spise, hvad de plejede. Disse tre grupper blev fulgt over fem år. Det viste sig, at den nøddespisende gruppe klarede sig langt bedre end de andre – der blev løbende foretaget ultralydsundersøgelser af nogle af forsøgspersonernes blodkar i halsen – og kun i nøddegruppen blev der ikke konstateret forværring af åreforkalkning. Det andet forskningsspor foregår i laboratorier, og her citerer Schmidt Hansen en undersøgelse af, præcist hvilke stoffer i valnødder, der kunne se ud til hæmme kræft: en gruppe forsøgspersoner spiste valnødder, og derpå tappede man blod både fra dem og fra nogle, der ikke havde spist valnødder. Blodet blev så dryppet ned på kræftceller i en petriskål – og disse celler blev hæmmet af blodet fra valnøddespiserne, men ikke i det tilsvarende kontrolforsøg med de ikke-nøddespisende. Derpå ved man så, hvilke stoffer man skal arbejde videre med. Hvad det er, der foregår på molekylært niveau, tager Schmidt Hansen også fat i, men kan naturligvis ikke i en bog af denne type gå ind i faglige detaljer. Til gengæld har gymnasielever med kemi her fået noget at kaste sig over i f.eks. en stor skriftlig opgave Selvom det er valnødderne, der fører, så er mandlerne lige i hælene på dem – og så er der alle de andre – tag f.eks. jordnødderne, som slet ikke er nødder, men bælgfrugter og (som navnet også antyder) vokser under jorden. Jordnødder er globalt set den mest spiste nød, der fortæres omkring 50 gange så mange jordnødder som valnødder, får vi at vide (mon ikke prisen spiller en rolle her?). Schmidt Hansen roser jordnødder (også kendt som peanuts) for sundhedsmæssigt at være næsten på linje med trænødderne – og så er der en væsentlig detalje: bælgfrugter er kendt for et højt proteinindhold, og her er jordnødderne ingen undtagelse med intet mindre end 25% protein – lige præcist det samme som oksekød. Og nøddernes protein er selvfølgelig vegetabilsk, medens oksekødets ligeså selvfølgeligt er animalsk, som vurderes knapt så sundt som det vegetabilske. Det forklares i et af bogens mange mere fagligt tunge afsnit – trykt med hvide typer på mørkegrå baggrund. Disse afsnit kan man jo så nyde at fordybe sig i – eller springe let henover. De sunde stoffer i jordnødderne sidder i deres brune skind – og det er jo ærgerligt nok tit gnedet af i posen med peanuts. Det samme gælder mandler, men der er det lettere at få deres brune skind med, når man køber en pose. Er der slet ingen problemer med nødder og frø - feder de ikke, for de har jo højt fedtindhold? Det er der skam lavet store befolkningsundersøgelser af, og resultatet er klart, at nøddespisere ikke tager på – tværtimod. Der er flere forklaringer, her skal bare nævnes en enkelt: fedtet i nødder sidder ’fanget’ i en slags små ’lommer’, og når vi spiser nødderne uforarbejdet, optages fedtet ikke af vores fordøjelsessystem. Men pas på med peanut-butter, hvor nødderne er kværnede. Her er de små lommer knust, og fedtet gjort tilgængeligt. Så er der frøene, og her er det hørfrø, som er førende, og Schmidt Hansen peger på, at forskningen i netop hørfrø har været omfattende og overbevisende: de er blandt de mest sundhedsfremmende fødevarer. Men man skal være opmærksom på, at mere ikke altid er bedre, for hørfrø indeholder både cadmium og cyanid og han anbefaler, at småbørn slet ikke spiser hørfrø, og ca 9 g dagligt til voksne er passende. Tilsvarende er der ved flere andre frø og også nødder givet en advarsel. For eksempel kan jordnødder (af uvisse årsager) hos nogle give en alvorlig, allergisk reaktion. Vi får også mange gange at vide, hvordan man skal spise sine frø/nødder for størst udbytte – nogle frø er det en god idé at knuse, og andre er det bedst at spise sammen med C-vitaminholdige fødevarer. En meget vigtig pointe får forfatteren med i sidste kapitel: summen er større end de enkelte dele. Han har selv i sin forskning set, at det bestemt ikke altid er muligt at finde ét stof eller én mekanisme, der alene kan forklare de positive effekter ved f.eks. nødder eller frø. Derfor er det langt bedre at spise selve planten, frugten, roden, nødden eller frøet end at spise kosttilskud med kun et eller nogle få stoffer. Sidst i bogen er der en række opskrifter, hvor nødder eller frø indgår. De ser lækre ud! Jeg kan meget varmt anbefale bogen. Jeg har nydt at læse den, fordi alt forklares: hvad er den gavnlige virkning, hvorfor virker det, hvor godt er virkningen sandsynliggjort/påvist ved forsøg? Fordi det grafiske lay-out er så klart og gennemarbejdet, kan man let finde frem til det, man lige har lyst til at læse – med eller uden de mest grundige medicinske forklaringer. Og hvis man vil have endnu mere, så er der henvisninger til 236 noter bag i bogen til faglitteratur. Mange gange kan man på nettet finde hele artikler – andre gange abstracts. De meget appetitlige og – vækkende fotos er taget af fotografen Flemming Gernyx Bogen på 178 sider er udgivet på Muusmanns Forlag Foto af forsiden fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
| RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne. | 
Søg på RadioUpdate- skriv et enkelt ord |
