|
 |
|||||
|
KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
Sådan fortæller Anne Hjernøe i forordet til sin bog. Hun forklarer at den tager udgangspunkt i, hvad der virker for hende selv på vejen til at være mæt og alligevel slank og stærk. Bogen er bygget op i tre afsnit (nævnt bagfra): en kostplan med opskrifter til 14 dage, et træningsprogram til tre uger – og allervigtigst er hele den første halvdel af bogen Anne Hjernøes egne erfaringer – helt bogstaveligt på egen krop. Hun fortæller engagerende om, hvordan det er at arbejde med mad hver eneste dag. Selvom det er god og sund mad – så alligevel var der kommet alt for mange kilo på og – ”Kan overvægt mon klassificeres som en arbejdsskade i min branche?”, spørger hun. Hun overvejer lidt at skyde skylden på et for lavt stofskifte, men da hun fik det målt, var der ingen problemer dér. Det ville ellers være så dejligt let at placere skylden på stofskiftet, men den gik altså ikke, og det er kun fem procent af os, der har behandlingskrævende lavt stofskifte, får vi også at vide. Men hvad handler det så om? Ja, det går pludselig op for hende – hun forklarer præcist hvordan. Løsningen viser sig at være tre måltider om dagen. Punktum. Ingen mellemmåltider. Det lyder overbevisende, når hun får med ind i billedet, at DTU Fødevareinstituttet har målt sig frem til, at 30% af danskernes kalorier og chokerende 80% af sukkerindtaget stammer fra mellemmåltider. Der er noget at komme efter, ser det ud til, og igen får vi forklaringen på, hvorfor det kan gå så galt. Men hvis man så (mod bedre vidende) alligevel spiser et stykke nøddemazarinkage midt på eftermiddagen – SÅ NYD DET! understreger Hjernøe, som hyppigt har fået spørgsmålet: Hvornår synder du? ”Jeg arbejder ikke med ordet ’skyld’ ”, fortæller hun læseren, ”hverken i forbindelse med mad eller andet”. Naturligvis kan man gøre mere for at holde vægten end det at undgå mellemmåltider. F.eks. er det vigtigt med god nattesøvn også i denne sammenhæng, og vi får at vide hvorfor. Hvis vi ’kun’ skal spise tre måltider om dagen, må de jo hellere være gode – tilfredsstillende og mættende. Her kommer et meget vigtigt og helt centralt kapitel: et godt måltid indeholder alle fem grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. Jo, tak, men hvordan får man alle de smage pakket ind i ét måltid? Det har Anne Hjernøe naturligvis regnet ud, at læseren tænker – og så kommer pointen: hun har da netop medtænkt det i sine opskrifter i den sidste del af bogen! Så lad mig springe hen til dem: de er superlækre og med ingredienser, som det vil være let at få fat i og det er ikke de allerdyreste sager, Anne Hjernøe putter i sine skåle og på sine tallerkener. Umiddelbart ser de tidskrævende ud, men ’food-prepping’ er moderne for tiden og giver rigtig god mening her. Navnlig hvis man følger bogens to-ugers madplan, for der er hele tiden tips til, hvordan noget af den ene dags aftensmad kan gå ind i den følgende dags frokost. Bare et enkelt eksempel: man kan undgå hvedemel i pizzadejen ved at bage en bund på basis af pulveriseret blomkål – og af samme dej kan samtidig bages en mindre wrap til næste dags frokost. Men hvad så med træningen? Anne Hjernøe har selv gjort opmærksom på, at man ikke kan tabe sig udelukkende ved at træne, men det er til gengæld vigtigt for at få en stærk og sund krop – og det er jo heller ikke ligegyldigt, hvordan kiloene fordeler sig på kroppen. Selv opsøgte hun en personlig træner, men hun ved godt, at det nok er de færreste, der har råd til det, og mindre kan også gør det. Men der er ingen tvivl om, at hun selv havde meget stort udbytte af arbejdet sammen med sin træner, Anja Lambek, som også har stået for bogens træningsprogram. Hvis man skal være en ordentlig anmelder af en bog med madopskrifter, skal man jo lave mad efter nogle af opskrifterne – det har nu aldrig været et problem for mig. Så jeg syntes også, at anmeldelsen krævede, at jeg kastede mig ud i nogle af træningsøvelserne. De så nu heller ikke så svære ud, tænkte jeg. Det er de egentlig heller ikke, men alligevel var jeg glad for, at de fleste øvelser meget venligt havde muligheden Gør den lettere. Den benyttede jeg næsten hver gang, men kun én gang alternativet Gør den sværere. Bogen er stopfyldt med gode råd og tips, så jeg vil anbefale at lade den stå på en plads i køkkenet, hvor den er nem at hive ned fra hylden. Når jeg kan, kan du også, Sådan lyder overskriften på et kapitel i første del af bogen, for det har ikke været let for Anne Hjernøe at gå i gang med træning: hun lider af slidgigt i knæene og har flere gange været udsat for voldsomme ulykker, der har givet skader på ryg og nakke. At stå bøjet ind over et køkkenbord i mange, mange timer år ud og år ind har også givet det, hun selv kalder ’elendig holdning’. Så alt i alt har det været meget krævende at gå i gang med systematisk træning, og pointen fra overskriften bliver helt forståelig. Hun fortæller, at det har været meget grænseoverskridende for hende at fortælle så meget om sig selv og sine skavanker (hun bruger selv det ord), fordi hun i virkeligheden er et meget privat menneske. Derfor er der så meget mere grund til at sige tak – fordi hun har skrevet så veloplagt og åbenhjertigt og samtidigt helt usentimentalt og på den måde giver masser af idéer og inspiration. Det er der kommet en fin bog ud af. Bogens grafiske tilrettelægning er ved Sabine Brandt Studio og fotos ved Winnie Methmann. Læg her mærke til mellemmåltiderne efter træning. Her er nemlig ikke egentlige opskrifter men et par sider med virkeligt raffinerede fotos, som man næsten kan lave den lille - ellers forbudte mellemhaps - efter. Foto af forsiden fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
|
| RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne. | 
Søg på RadioUpdate- skriv et enkelt ord |
