Foto af forside fra forlaget
Når vi her i landet kaster blikke ud over landskabet, ved vi jo godt, at det – med enkelte undtagelser - er dannet af isens bevægelser i istiden.
Men hvilken is og hvilken istid? Hvis det kun er den sidste del af de i alt omkring 103 registrerede istider, vi tænker på, så er der en del, vi går glip af. Men forfatteren understreger, at nutidens landskab, som det præsenterer sig for os, i alt væsentligt blev formet i løbet af de sidste 115.000 år.
Bogen er bygget op af over 15 kapitler, hvor de første tre behandler de metoder og redskaber, der er brugt i bogen, beskriver det skandinaviske isskjold og dets udbredelse under de to sidste istider – og endelig vores istidslandskabs opståen. Så følger 11 kapitler, der hver især behandler en del af landet – nu skal man så lige lægge mærke til, at Skagens Gren stikker udenfor på det kort, hvor Danmark er inddelt i 11 behandlede områder. Grenen er nemlig ligesom forskellige andre områder typisk med klitter og flyvesand dannet efter istiderne, når havbunden har hævet sig. Der afrundes med et opsamlende kapitel, hvor det danske istidslandskab version 2021 præsenteres og forklares ved et kort med en lang række detaljer – nye i forhold til tidligere fremstillinger.
Et meget vigtigt element i bogen ligger i de studier, Michael Houmark-Nielsen har foretaget af terræn og terrænændringer i de områder af verden, der i dag endnu er nedisede – eller hvor der først for helt nyligt er sket afsmeltning. Det er først og fremmest på Grønland, han har studeret randmoræner, smeltevandsfloder og gletsjere – særligt fascinerende er et stort foto henover et dobbelt opslag af mundingen af Bjarke Gletsjer i Sydøstgrønland: man kan tydeligt se, hvordan den er rykket frem og derpå smeltet tilbage – i flere omgange. Udover de grønlandske gletsjere indgår også en række islandske eksempler. Digitale terrænmodeller spiller en væsentlig rolle i bogen, og er sammen med bl.a. jordartskort og boremodeller et redskab til bogens mange, mange kort: der er rekonstruktioner af isens udbredelse, tegninger af brudzoner, forkastninger, saltstrukturer, undergrundstopografi og meget, meget andet. Alt sammen frit tilgængeligt hos Styrelsen for Dataforsyning og effektivisering samt de nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Den næstsidste istid, Saale-istiden, (cirka 228.000 – 128.000 år før nu) bestod af to isfremstød – et fra Norge og et fra Sverige – og begge dækkede hele Danmark og nåede helt ned til det, der i dag er Holland og Belgien. Så fulgte den sidste mellemistid, Eem, (cirka 128.000 – cirka 117.000 år før nu) . Her var vandstigningerne voldsomme og oversvømmede store dele af de lavere områder i istidslandskabet, som var tæt på at ligne det landskab, vi har i dag. Så kom den sidste istid, Weichsel, (cirka 117.000 – 11.500 år før nu) på banen, og den bandt til gengæld enorme vandmasser i isen – det skete frem til ca 11.500 år før nu, hvor perioden Holocæn begynder – og stadig varer ved. Holocæn omtales i nærværende bog (overalt, såvidt jeg kan se) som ’en varmetid’ – medens f.eks. Niels Bohr Instituttet, Center for Is og Klima, taler om ’Holocæn, den nuværende mellemistid’.
De elleve kapitler (kap 4 – kap 14) er alle bygget stort set op om samme elementer: først overfladens jordarter, derpå istidslandskabet f.eks. dets former dannet ved nedisning/afsmeltning og gletsjerbevægelser, og endelig zoomer forfatteren ind på enkelte lokaliteter. Desuden afrundes alle kapitlerne med et tema – dem kommer jeg tilbage til, men først et eksempel, hvor jeg har udset mig kapitel 11, Storebælt, som omfatter det østlige Fyn og sydvestlige Sjælland samt øerne derimellem. Den dominerende jordart i området er moræneler, og spredt i det ler finder man en del såkaldte ledeblokke fra Ålandsøerne. De er meget forskellige – et smukt eksemplar med en længde på 11 cm er afbilledet i kapitlet. Disse ledeblokke har tidligere spillet en dominerende rolle i vurdering af isstrømmenes retning. Denne klassiske metode kan stadig bruges, skriver Houmark-Nielsen, men det er nødvendigt at supplere med mere moderne metoder. Under afsmeltningen foretog Storebæltsgletsjeren den ene gang efter den anden endnu et fremstød, og i et af de tidlige forløb opstod f.eks. bakkerne på Røsnæs (som behandles i et andet kapitel). I et af de senere forløb opstod så Langelands mange markante bakker – de såkaldte ’hatbakker’. Ristinge Klint på det sydligste af øen strækker sig over mod Ærø. Denne klints geologi har været grundigt studeret de sidste 150 år, og Houmark-Nielsen gennemgår de forskellige vurderinger af, hvordan man skal læse lagdelingerne i klinten sammenholdt med en række andre geologiske data. Kapitlet afrundes med et tema – i dette tilfælde ’Hatformede bakker’.
Temaerne kan sagtens læses uafhængigt af det kapitel, de forekommer i og vil typisk gå i dybden med en eller flere metoder, der har været kortere behandlet inde i selve kapitlet. Her er f.eks. datering ved hjælp af luminescens. Hvis man nu ikke ved, hvad det er for en metode, kan man slå op i stikordsregistret op og opdage, at det er behandlet i tema 4 – og der er det grundigt forklaret. Et andet eksempel på en moderne aldersbestemmelse findes i tema 14, Kosmogen isotop-datering: Når isen smelter væk, blottes grundfjeld og kæmpesten, og den kosmiske stråling ude fra verdensrummet går straks (og først da) i gang med at omdanne atomer af f.eks. silicium og oxygen til radioaktive isotoper, som der kan måles på. Med en række forbehold og forudsætninger kan det så beregnes, hvornår fjeldet/stenen mistede det beskyttende isdække. Denne metode nævnes flere gange i teksterne undervejs, men er her et helt tema, der afslutter kapitlet om Bornholm. Når forfatteren har valgt at bringe disse meget tekniske afsnit i særlige temaer, kan man selv vælge, om man vil fordybe sig i netop dette. Et sidste eksempel på et tema: Hvorfor har netop vores breddegrader været særligt udsatte for klimasvingninger gennem de sidste 2,56 millioner år, og hvorfor blev istiderne for cirka 800.000 år siden pludselig markant længere end mellemistiderne - i forhold til før? I hvert fald en del af svaret på dette interessante spørgsmål ligger i de periodiske svingninger i jordaksens hældning og dens kegleformede rotation om sin egen akse.
Hvis man vil dybere i enten disse temaer eller i andre aspekter af det danske istidslandskab, ja, så er noterne knyttet til hvert kapitel og hvert tema meget rigelige og henviser mange gange til tidsskriftsartikler, det er frit tilgængelige på nettet –nyttigt.
Det er ikke en let bog – det er mellem 2 og 2,5 kilo koncentreret og fokuseret formidling af stor viden. Det er så ikke just en læse-let-bog, som man lige skøjter igennem. Den indbyder til længere tids koncentreret læsning, men samtidig er den med sin meget klare struktur, som er formidlet i en detaljeret indholdsoversigt, oplagt til at plukke afsnit ud af, hvis der er et særligt område eller tema, man gerne vil vide mere om. Jeg kan virkeligt anbefale bogen – der er så meget at lære, mens man samtidigt glæder sig over bedre at forstå Danmarks mange smukke og varierede landskaber.
Forfatteren Michael Houmark-Nielsen er dr. scient. i kvartær – og glacialgeologi med et væld af udgivelser bag sig. Bemærk også, at han er forfatter til mange artikler i Den Store Danske Encyklopædi / lex.dk.
Som anmelder bør jeg altid overveje, om der kan siges noget kritisk, men det eneste, jeg kan komme med er, at der godt kunne være lidt flere indgangsord i det ellers udmærkede stikordsregister – f.eks. forekommer hverken Holocæn eller Pliocæn, medens Pleistocæn er medtaget.
Bogen er indbundet med omslag ved Harvey Macauley fra Imperiet. Teksten er trykt på blankt papir i god kvalitet – deraf den store vægt! Den grafiske tilrettelægning er fint arbejde af Nina Hagen – jeg ville bare ønske typerne havde været lidt kraftigere – ikke større, men med en smule mere ’kraft i stregen’ – specielt de små tal med henvisninger til noter er svære at læse. Der er et væld af illustrationer – mange af dem forfatterens egne fotos.
Bogen, 392 sider, er udgivet af Lindhardt og Ringhof med støtte fra en lang række fonde.
RADIO UPDATE - radio der giver mening Blandede interviews og korte nyheder Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord
8. JUNI 2022 BEMÆRK: Netsiden er blevet fornyet. Virker et ældre link ikke kan du finde det med et stikord i søgefeltet eller ved at søge på de fire tal, der står i det gamle link (fx page=4356).
