SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMIMAGASINER

Peloponnes – et rejsenummer fra tidskriftet SFINX - Radio Update Peloponnes – et rejsenummer fra tidskriftet SFINX


KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:


KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Her er 14 korte, men tætskrevne artikler om enestående steder på denne græske halvø – som er så meget mere end sol, strand og sand.

Hver artikel har fokus på et bestemt sted på Peloponnes, og overskriften udpeger så et tema knyttet til netop dette sted. Disse mange artikler kan læses helt uafhængigt af hinanden, men hvis man vælger at læse fra en ende af, vil man nærmest trinløst blive båret gennem 40.000 års peloponnesisk historie startende med jægere og samlere i en palæolitisk hule og sluttende i 1834 med en skulptur i landets første hovedstad efter frihedskrigen.

Men lad mig bare starte i Franchthigrotten, hvor Lasse Sørensen, forskningschef ved Nationalmuseet fortæller om fundene i denne hule – enhver arkæologs drøm kalder han den, fordi bevaringsforholdene i dens 11 meter tykke bosættelseslag dannet gennem Palæolitikum (40.000 – 8.300 f.Kr.) har været optimale også for organiske materialer. Det er fascinerende, at man ud fra fund af redskaber kan konkludere, at i hvert fald den sene Palæolitikums jægere/samlere har haft kontakt med Kykladerne – så langt væk som Melos 150 km mod sydøst. Til deres skarpe redskaber benyttede disse mennesker nemlig den vulkanske stenart obsidian, som mest består af siliciumdioxid, men hvor der altid vil være små mængder af andre grundstoffer forskellige fra sted til sted. Dermed røber et redskab af obsidian med stor sikkerhed sin herkomst.

Det er også spændende i artiklen om Argolis i bronzealderenat læse om, at bronze ikke altid udover kobber behøver at indeholde tin, der er langt mere sjældent end den kobber, som findes en del steder i Grækenland. Søren Dietz, Københavns universitet, som står for dette kapitel, forklarer, hvordan man inden den tidlige bronzealder havde en egentlig kobberalder – ikke bare i Grækenland, men også i andre kulturer i Sydøsteuropa. De tidligste bronzer indeholdt ikke tin, men typisk halvmetallet arsen. Endnu en gang kan samhandel og –færdsel følges gennem studier af kemiske forbindelser.

Tønnes Bekker Nielsen, Syddansk Universitet, har givet sit kapitel overskriften De andre spartanere. Der blev jeg nysgerrig – hvem mon de er, ’de andre’? De fleste har en umiddelbar opfattelse af, at en spartaner er en fra fødslen prædestineret kriger. Denne opfattelse har spartanerne sandelig selv skubbet godt i gang ved at fortælle om Lykurgos, deres mytiske og mystiske lovgiver, der skabte de strenge regler, som blandt andet forbød spartanske borgere at ernære sig ved håndværk eller handel. Bekker Nielsen forklarer nu, at Sparta formodentlig indtil omkring år 700 f.Kr. har lignet alle de andre græske samfund. Der var i Sparta ligesom i mange andre græske stater en stor gruppe af ufrie bønder, der dyrkede jorden og afleverede en del af høsten til den spartaner, der ejede jorden. Disse mennesker kaldtes heloter. Men så, lige efter år 700 f.Kr., erobrede Sparta det frugtbare naboland, Messenien. Det gik nu ikke helt let – messenierne gjorde oprør og kæmpede i 20 år hårdt for deres selvstændighed. Sparta vandt dog, gjorde alle messenierne til heloter – og var pludselig et selvforskyldt mindretal i eget land endda med et flertal, der før havde gjort oprør og måske kunne tænkes at forsøge sig igen. Fra nu af levede spartanerne så på den måde, de er blevet berømte for: altid parat til krig! Desuden var der endnu en gruppe af ’andre spartanere’, nemlig perioikerne – det betyder ’de omkringboende’. De var ikke slaver og havde et vist selvstyre, men ingen stemmeret ved Spartas folkeforsamling. De var til gengæld uundværlige for de fuldgyldige spartanere – hvor skulle de ellers have fået deres kære våben fra, når de ikke selv måtte drive håndværk eller erhverv?

Artiklen om Mantinea i Arkadien har som sit tema Det Repræsentative Demokratis Rødder. Nicolai von Eggers, Kingston University, inddrager i høj grad Aristoteles, som i skriftet Politikken beskriver Mantineas demokrati. Han kalder det ikke alene for ’det ældste’, men også for ’det bedste’ af slagsen. Men det var meget anderledes end det atheniensiske, der jo var det direkte demokrati, hvor borgerne selv ved personligt fremmøde tog alle beslutninger og dømte i alle retssager. Men sådan gjorde de ikke i Mantinea. Her blev en gruppe ved lod udtrukket til at repræsentere den samlede befolkning. Denne gruppe udpegede så embedsmænd til at passe den daglige forvaltning. Aristoteles’ teorier omkring denne form for demokrati har været genstand for større interesse gennem tiderne end Mantineas praktiske anvendelse af denne model, bemærker forfatteren tørt – og sammenholder i øvrigt denne med det amerikanske electoral college.

Efter flere kapitler om Peloponnes i romertiden, i middelalderen og i den byzantinske periode er vi fremme ved frihedskrigen fra osmannisk herredømme og Revolutionsudbruddet på Peloponnes,som i flg. traditionen starter i et kloster 25. marts 1821. Mogens Pelt, Københavns Universitet, skriver i fascinerende detaljer, hvordan oprøret bredte sig over det meste af halvøen og hvordan Theodoros Kolokotronis udslettede en hel osmannisk hær i ’slaget over alle slag’, som fandt sted 26-28 juli 1822 i nærheden af Argos. Sultanen var nu så desperat, at han søgte (og fik) hjælp hos Egyptens guvernør, der rådede over den stærkeste hær i Det østlige Middelhav. Det kunne være gået helt galt nu for grækerne, skriver Pelt, hvis ikke der var kommet hjælp i form af en fælles britisk-fransk-russisk flåde, der d. 20. oktober 1827 sænkede de egyptiske krigsskibe i Navarinobugten. Hermed er vi tæt på oprettelsen af den nye græske nationalstat og på kapitlet om Nafplio, hvor Birgit Olsen, ph.d. i moderne græsk, tager tråden op og fortæller, at landets første statsoverhoved, Ioannis Kapodistrias, året efter ankom til Nafplio eskorteret af et skib fra hver af de tre stormagter, der vandt slaget i Navarinobugten. Tyngden i dette kapitel ligger nu på fortællingen om Mado Mavrogenous – en frihedsheltinde i Nafplio, som overskriften lyder. Hun var bestemt ikke den eneste kvinde i den græske frihedskamp, men jeg tvivler ærlig talt på, om andre kan have en helt så dramatisk og fantastisk historie, som den jeg lige har læst her – jeg vil slet ikke prøve at referere, det skal læses i Birgit Olsens ord!

Hæftets 14 kapitler rummer 14 nedslag i steder på Peloponnes, men nedenunder disse fortællinger flyder en strøm af geologiske begivenheder: nogle steder var havniveauet i tidligere tider lavere end i dag (f.eks. i stenalderen, ved Franchthigrotten, som dengang lå tilbagetrukket fra havet, eller Asopos fra senklassisk tid, der nu er ved et blive oversvømmet), andre steder til andre tider var det højere (f.eks. i bronzealderen, omkring Argos, hvor den nuværende slette dengang var havbund). Om disse ændringer i forholdene skyldes klimaændringer eller geologiske fænomener, ved jeg i hvert fald ikke. Krig og fred, religiøse og politiske fluktuationer følger også med i fortællingerne, der alt i alt samlet set er meget mere end hvert enkelt kapitel for sig.

Illustrationerne er meget velvalgte – mange af de omtalte steder er ikke voldsomt kendte, så de små kort, der langt de fleste steder er sat ind, påskønnes i den grad! Et så relativt hengemt sted som Franchthigrotten er der simpelthen både kørevejledning til og gps-koordinater. Det er service… og nu vi er ved kørslen rundt på Peloponnes: det her omtalte skrift er hæftet i en virkelig god kvalitet og sammenholdt med, at det ikke er tungt, vil det være en mere end fin rejselekture til turen rundt til ikke bare velkendte og velbeskrevne steder, men også til dem man måske dårligt nok har hørt om.

Freiheit09 har stået for det flotte grafiske design.

Tidskriftet SFINX er støttet af Statens Kunstfond og udgives af Forlaget Orbis. Nærværende hæfte: 88 sider

Man kan på forlagets hjemmeside få et grundigt kig på udgivelsen og få indtryk blandt andet af de smukke billeder i bogen.



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.






Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Peloponnes – et rejsenummer fra tidskriftet SFINX




Nu kan turen igen gå til ferielandet Sverige




Flymad kan være lækker mad
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

Blandede interviews og korte nyheder
Klik på nyheder og interviews og hør dem enkeltvis - Brug søgefeltet med et ord for at finde et bestemt interview eller emne.
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Sådan skaber ledere balance i arbejdslivet
ERHVERV:
I dette afsnit af vores serie om ledelse kan du høre hvordan chefen kan være med til at skabe balance for sine medarbejdere. Helle Rosdahl Lund har sammen med Kim Reich skrevet en bog, der kan give inspiration. Klik - så finder du også de øvrige indslag i serien.

Renten bliver snart sat ned
ERHVERV:
Budskabet fra ECB var ret klart på ugens rentemøde. Pengepolitikken lempes til juni, også selvom forventningerne til, hvornår renten sættes ned i USA, udskydes gang på gang. Begge dele kan få stor betydning for boligejerne og investorerne.

- flere interviews om emnet

Håndværkere kæler for vores kæreste eje
KULTUR & FORBRUG:
Vi elsker de danske møbelklassikere og det håndværk, der ligger bag. Hans Jørgen Wegner, Børge Mogensen og Finn Juhl er blot tre af de mest kendte eksempler på danske møbeldesignere, der er så moderne, som de måske nogen siden har været. Og det giver nyt liv til et traditionsrigt håndværk.

- flere interviews om emnet



Sådan forsvarer det danske søværn Arktis
KULTUR & FORBRUG:
I dette afsnit om Søværnets historie får vi historien om Forsvaret af Arktis. Blandt andet om Henrik Kauffmanns Grønlandstraktat, der blev skælsættende for forholdet mellem USA, Danmark, rigsfællesskabet og Arktis.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
En kort gå tur kan gøre underværker - hver anden bevæger sig alt for lidt

KORT NYT
Byggebranchen går selv forrest med genbrug af materialer




De skabte et af vores mest kendte supermarkeder
ERHVERV:
I vores serie om De opfindsomme danskere handler det denne gang om de to mænd, der startede et af vores mest kendte supermarkeder - og det skete i Aarhus.

- flere interviews om emnet


Manden bag butikken, der har alt
ERHVERV:
Amazon er mest kendt for bøgerne, men Jeff Bezos ville skabe den ultimative detailvirksomhed, fortæller Brad Stone i bogen om Butikken, der har alt: jeg taler med Rasmus Dahlberg, historiker og forfatter om bogen, der er mere spændende end de fleste romaner.

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Nu er det billigere at renovere end at bygge nyt

KORT NYT
Andelen af elbiler på de danske veje fortsætter med at stige




Tag med på tur i indbegrebet af en Mercedes
POLITIK:
Mercedes Benz e 220d - sådan som du har kendt den altid - men nu i en spritny udgave. Mild hybrid elmotor samt 197 HK dieselmotor og dermed også mindre forurenende end en tilsvarende benzinudgaver.

- flere interviews om emnet



Historien om det danske søværn
POLITIK:
Hvorfor har Danmark en flåde - og hvad har det egentlig betydet for Danmark og den danske selvforståelse at vi har været en stor sømagtsnation? Det ser vi på i dette magasin

- flere interviews om emnet



Engen og Fogh: Vildt og smukt med blomster fra naturen
KULTUR & FORBRUG:
Det pibler op af jorden derude.

- flere interviews om emnet


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






De opfindsomme danskere - Postordresalg






Han satte Danmark på verdenskortet






De opfindsomme danskere: Super iværksætteren


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Dette gør skærme ved dit barns hjerne


Skærmbrug kan føre til dårligere hukommelse og mindre kreativitet. Lyt med når en ekspert giver gode råd til familier med børn, der bruger iPad og telefon for meget i denne udgave af Tech-magasinet MereMobil....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Sådan laver du en App til dit firma
I denne udgave af magasinet MereMobil får du en guide i app-udvikling og samtidigt kan du lytte til rigtigt mange guldkorn fra en af branchens eksperter.....


Sådan er den nye iPhone SE 2022
En god budget-iPhone, men der er kompromisser du skal være parat til at indgå, fortæller John G. i denne korte udgave af tech-magasinet.....


Sådan er den nye Samsung Galaxy S22 Ultra
ERHVERV:
Samsung viser konkurrenterne, hvordan en topmodel skal skæres. Det sker blandt andet gennem den bedste skærmteknologi, et softwaredesign der spiller og et funktionsspækket kamera, fortæller ....


Slut efter 82 år: Frøken Klokken lægger på
ERHVERV:
Fra udgangen af november kan man ikke længere få læst klokken op i telefonen. Lyt til den spændende historie om Frøken Klokken og genfundet af de første maskine og optagelser bag det danske ....

Ingen fælles mobiloplader før tidligst i 2024
Først om tidligst 3 års tid skal du forvente, at iPhone og Android bruger det samme stik, når telefonerne skal oplades.....

Ny mobiltelefon fra Xiaomis


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 19/4 - RADIO DER GIVER MENING


Finansmagasinet: Forår på vej
ERHVERV:
I Europa falder inflationen, arbejdsmarkederne er stærke og økonomien ser bedre ud end længe. Hvad bliver meldingen fra Christine Lagarde & Co. på næste uges rentemøde i Frankfurt, og følger Nationalbanken ECB, der nok sætter renten ned i juni?....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Danske virksomheder overser det sydlige Tyskland
ERHVERV:
Der ligger mange, mange milliarder og venter på de virksomheder, der kører lidt længere sydpå, når de vil eksporter til Tyskland. Og det er lige et marked for danske produkter.....


- flere interviews om dette emne



Engen og Fogh: Vildt og smukt med blomster fra naturen
Det pibler op af jorden derude.....


- flere interviews om dette emne



Soldater. Kunsten og danskerne i krig 1848-1864
MAGASIN:
Den Hirschsprungske Samling i perioden 15. marts - 28. juli 2024. Billede fra Samlingen ....


- flere interviews om dette emne



H. Bendix, P. Lund, J. Hoffmann- Petersen: I kapløb med døden
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget

Anæstesi og intensiv terapi gennem 180 år, ....


- flere interviews om dette emne



Historiske dage er noget at glæde sig til!
MAGASIN:
Her vil kunne opleves en lang række foredrag på de seks scener og en masse information hos de mange boder. ....


- flere interviews om dette emne


Sådan får gamle mobiler nyt liv
To gamle udtjente telefoner samles til én, der til gengæld virker. Mød to personer som går op i, at telefoner og elektronik skal leve i længere tid.....


- flere interviews om dette emne



Design din have med farver
Det første indslag i vores forårsserie om havearbejde er en bog af Nina Ewald der er udkommet på Forlaget Nice - kendt for alle de grønne emner - for nogle år siden.....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Historier fra Frederiksberg på kryds og tværs






Amsterdam






Portogruaro, glimt fra en italiensk by


OM RADIO UPDATE - RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v.  

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD  

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER