|
 |
|||||
|
Søg på RadioUpdate - skriv et enkelt ord |
|
Lars Tvede: Bobler, bullshit og børsfest KLIK PÅ PILEN HVIS LYDEN IKKE STARTER AF SIG SELV:
da han omkring årtusindskiftet havde læst en bog (Stocks For Long Run) af den amerikanske økonomiprofessor Jeremy Siegel. Det hører så med til historien, at hans næste tanke var, at han bare skulle gøre det på en velovervejet måde. Men hvad var det i Siegels bog, der var så overbevisende: Jo, han havde beregnet det samlede afkast, der ville være kommet ud af i 1802 mere eller mindre risikabelt at have investeret en enkelt dollar frem til 1990. Hvis denne investering var sket i aktier, ville denne ene dollar være blevet til 86.100$, medens en tilsvarende investering i guld, som regnes for langt, langt mere sikkert end aktier, kun ville have givet en købekraft på 1,42$, når investeringen var nået frem til 1990. Men hvordan arbejder man så med aktieinvesteringer på den velovervejede måde? Ja, det er kort fortalt, hvad Lars Tvedes bog handler om – eller i hvert fald, hvad 90% handler om, for aktier kan sandelig bringe en interesseret, energisk og nysgerrig forfatter viden om. For nu at gribe an i første del af bogens titel: boblerne! Hvad er der med dem? Tvede præsenterer en tankevækkende tabel over bobler, finanskriser og børskrak begyndende i 1557 og sluttende i 2020. I løbet af disse 463 år finder man globalt 51 bobler og kriser. Med andre ord møder man en boble cirka hvert niende år. Det skal så siges, at der her kun er tale om større bobler, for der vil være mange mindre og helt lokale af slagsen. Nu lyder et godt råd jo, at ’man bare skal sælge på toppen og købe på bunden’. Men det er desværre lettere sagt end gjort, lyder det fra Tvede allerede på side to i bogen, men hvis man prøver at holde øje med boblerne, kan man måske undgå at ramme helt ved siden af. For man skal være opmærksom på – og undgå - fristelsen til at holde fast i f.eks. russiske aktier eller tulipanløg, når priserne bare tordner derop ad – og han siger udtrykkeligt, at hans anbefaling er at afvikle sine investeringer gradvist og ikke prøve at gætte på, hvornår man præcist er på toppen. Her skal man være opmærksom på, at aktiemarkedet typisk topper cirka ni måneder før økonomien gør det – og det sker i reglen ved nogle måneder med et zigzagmønster omkring toppen, hvorpå nedturen fra toppen så kan komme. Til gengæld sker vendingen opad fra bunden oftest lynhurtigt – og gennemsnitligt omkring fem måneder før økonomien. Aktierne fungerer altså som et ledende værktøj for økonomer, når de skal levere en prognose - en slags barometer, skriver han. Tvede er meget generøs med i korte træk at fortælle hele sin lange historie som investor – og er ikke bange for (også) at berette om de køb eller salg, der ikke gik så godt. Men det meste har været en succes, som da han helt aktuelt, lige da Coronakrisen ramte, var lynhurtigt ude og sælge alle sine aktier – som han så kunne købe tilbage igen, da markedet var i hvert fald i nærheden af bunden – ’En dag kom en virus’, hedder det kapitel – og jeg overdriver ikke, når jeg påstår, at det er afsindigt spændende læsning. Nu er det jo mildest talt ikke alle, der selv sidder med øjet på kurslisterne på daglig basis, så deraf opstod bankernes investeringsfonde, hvor investeringscheferne følger markederne og investerer kundernes penge derefter. Her må man så lige være opmærksom på de blinde aber, som en amerikansk Princeton-professor helt tilbage i 1973 påviste som mere træfsikre end professionelle investorer i at finde de bedste handler, når de kastede pile efter en kursliste. Når man så også inddrager de ikke uvæsentlige administrationsomkostninger, der ligger i aktivt forvaltede fonde, så er det måske ikke en dårlig idé med de passive fonde, der følger markedet. For man kan jo alligevel ikke slå markedet, vel? Det er i hvert fald en ofte gentaget påstand fra samme Princeton-professors side. Men her er Lars Tvede uenig. Det kan faktisk lade sig gøre at slå markedet og han peger på Warren Buffett, som helt klart (og meget fortjent) har Tvedes store respekt. Måske ligner det tilfældigheder, hvad der foregår i markedernes kaos, men ”kaos følger altså regler; de er bare svære at gennemskue”, skriver han. Her henviser Tvede til et foredrag af fysikprofessor Erik Mosekilde, DTU, om kaosteori og ikke lineær dynamik – tankevækkende sammenhæng mellem fysik og aktiemarked, som det altså kræver en Warren Buffetts begavelse at gennemskue og agere på. Og en ting mere, skriver Tvede: når Buffett køber en aktie, er hans fokus ene og alene på forretningen, på dens ledelse og på om virksomheden er sund. Buffett melder sig ikke mentalt ind i børsdramaet, som Tvede formulerer det. Selvfølgelig kan man godt gøre gode investeringer i andet end aktier. F.eks. i handel med fast ejendom. Hvad er nøglen til succes her? Naturligvis beliggenhed! Desværre kan det være svært at ramme plet, illustreres det med en god historie (og dem er der mange af i bogen): en familie på Mallorca lod sønnen arve den lækre landbrugsjord inde i landet, men spiste datteren af med et ufrugtbart stykke kystland. Så kom turisterne og datteren blev pludselig stenrig, medens det samme på ingen måde gjaldt hendes bror. Man kan i bogen også lære en masse – f.eks. om forskellene og lighederne mellem de mange forskellige fonde: Hedge-, venture-og kapitalfonde. Eller hvad med ’vulture-fonde’? nå, men her indrømmer Tvede at det navn ikke rigtigt er slået an, så man har valgt at bruge udtrykket ’Special situation funds’, som er lettere at håndtere, når man f.eks. skal præsentere sig i selskabslivet. Hvis nu man synes, at bogen næsten lyder som talesprog, så er der en god grund til det: I indledningen til bogen forklarer forfatteren lidt om, hvordan og hvorfor den blev til: Tvede blev ringet op af sin forlagsredaktør, der gerne ville have ham til at skrive en bog om, hvordan han havde handlet så vellykket på aktiemarkedet under coronakrisen. Desværre havde Lars Tvede ikke tid, men så kom redaktøren med en tilføjelse om, at mange nok gerne ville vide, ”….om det her er et nulsumsspil, hvor de kloge narrer de mindre kloge, eller om markederne faktisk gør noget godt for samfundet,….”. Der ramte han en nerve, for Tvede ville faktisk gerne have flere mennesker til at forstå, at børshandel og investering netop ikke er en kamp om den samme kage, men blandt andet drejer sig om ”at allokere kapital derhen, hvor den gør mest nytte”. Så jo, han kunne godt overtales, problemet var bare stadigvæk manglende tid. Men så fik han den idé at prøve en funktion i Word, der giver mulighed for tale-til-tekst. Det virkede! Så hele bogen er indtalt på 12 dage og derpå brugte Tvede så 10 dage på at rette manuskriptet til. Alle var glade – og det kan vi læsere også være! Det er udenfor enhver tvivl, at det er gået Lars Tvede rigtigt godt på aktiemarkederne, og han forklarer grundigt, gennemskinneligt og endda underholdende, hvordan han hele vejen har ageret. Men han er også helt tydelig på, at man ikke kan klare sig på disse markeder uden at erkende grænserne for sine egne kompetencer, og at det sandsynligvis er klogere at overlade investeringsopgaver til folk, der har forstand på de sager, og så i stedet bruge sin tid på det, man selv er god til. Det er jo netop det, han selv har gjort, aktier er bare præcist det, som Lars Tvede er god til. Derfor er bogen om boblerne netop et godt sted til at forstå aktier og aktiehandel. 218 sider, Bogen er udgivet på Politikens Forlag Foto af forside fra forlaget Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:. |   Lyd: Copyright Radio Update |
