SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMI & PENGEMAGASINER

De renfærdige, Fortællingen om Novo Nordisk - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetNU AFSPILLES DET VALGTE INTERVIEW - TÆND DINE HØJTTALERE

De renfærdige, Fortællingen om Novo Nordisk

ERHVERV:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

- Kom ind og luk døren og hold godt fast i bordet. Vi forhandler fusion med Novo, lyder det i Hanne Sindbæks bog om Novo Nordisk.

Foto af forsiden fra forlaget

Ordene kom fra Kurt Stenager, salgsdirektør i Nordisk til en kollega i firmaet. Stenager havde allerede tidligere drøftet mulige samarbejder med Novodirektør Sonnich Fryland, men meget, rigtigt meget, skulle falde på plads, før fusionen kunne blive virkelighed og meldes ud til alverdens børser. I en fælles pressemeddelelse til medierne og i en fælles udmelding tilledere og medarbejdere kunne administrerende direktør i Nordisk, Henry Brennum, og administrerende direktør i Novo,Mads Øvlisen, i hver deres auditorium meddele, at Novo Nordisk nu var en realitet – de to ærkerivaler havde fusioneret. Folk rejste sig og klappede – begge steder. Året var 1989.

Hanne Sindbæks bog om Novo Nordisk er intet mindre end imponerende. Historien begynder i 1920, hvor Marie Krogh, læge og dr.med., bliver klar over, at hun har sukkersyge, diabetes, og den slutter 9. januar 2017, hvor Lars Rebien giver stafetten som administrerende direktør i Novo Nordisk videre til Lars Fruergaard.

Historien strækker sig over knapt 100 år og Nordisk, Novo og Novo Nordisk har haft et forbløffende lavt antal administrerende direktører. Bogen er bygget op i 12 kapitler omkring 14 hovedpersoner, hvor de fire af dem er par (et ægtepar og to brødre). Samtidigt er fortællingen kronologisk fremadskridende fra 1920, hvor Marie Kroghs mand, August Krogh – ligesom hun læge og dr. med. - fik Nobelprisen for at opdage, hvordan kroppens allermindste blodkar fungerede.

Hun blev behandlet af lægen H.C.Hagedorn, som samtidigt var en god ven af familien. Han blev i 1921 doktor på en afhandling om, hvordan menneskets blodsukker reguleres. I de præcist samme år havde en lille gruppe canadiske læger ved Toronto Universitet fundet frem til, at et udtræk fra dyrs bugspytkirtler kunne bringe blodsukkeret i mennesker ned, og i januar 1922 fik en 14-årig som den første nogensinde to gange injiceret en dosis af dette udtræk, som havde fået navnet ’insulin’ – og det virkede. I november samme år besøgte August Krogh så Toronto Universitet, der havde fået rettighederne til insulin, rettigheder, som de var mere end villige til at overlade til Krogh, der kunne vende hjem med opskriften i bagagen.

Hagedorn var begejstret for opskriftenog sammen arbejdede de to med, hvordan man kunne oparbejde helt ren insulin – og hvordan man kunne fremstille tilstrækkelige mængder til at dække behovet. Navnlig det sidste var i denne fase et stort problem: Hagedorn tog på Kvægtorvet om morgenen, men det var svært at få oksernes bugspytkirtler kølet hurtigt nok ned. Men den danske svineproduktion var allerede dengang så omfattende og velorganiseret, at det kom til at udgøre et fint fungerende grundlag for produktionen af insulin – først hjemme i Hagedorns køkken og siden på Løvens Kemiske Fabrik, hvor der var oprettet en selvstændig afdeling til formålet: Nordisk Insulinlaboratorium.

Krogh havde på det tidspunkt ansat en leder af sit værksted, som var genialt dygtig til at fremstille det udstyr, professoren havde brug for. Denne værkstedsleder hed Harald Pedersen, og da Hagedorn manglede en leder til Nordisk Insulin, ansatte han farmaceuten og kemikeren Thorvald Pedersen, bror til Harald.Som det senere kom til at vise sig gang på gang, var Hagedorn egenrådig og stædig som leder og i 1924 fyrede han Thorvald på gråt papir – og i solidaritet sagde Harald sin stilling hos August Krogh op.

Brødrene Pedersenfortsatte arbejdet med insulin og spurgte så Nordisk, om de ville være interesseret i et samarbejde. Svaret kom klart og tydeligt: Nej! Først da besluttede de at starte en konkurrerende virksomhed: Novo. Allerede i samme år, 1925, havde de produceret Novosprøjten.

Fra nu af fulgtes Nordisk og Novo i konkurrence og var i midten af 1930’erne omtrent lige store målt på omsætning – men hvor var de forskellige, skriver Sindbæk. Novo var langt mere åben overfor samarbejde med andre end Nordisk, som var ledet af den meget egenrådige Hagedorn frem til 1963.

Novo havde mange medlemmer af familien Pedersen ansat og det lignede faktisk en familievirksomhed, da en ung kemiker ved navn Knud Hallas-Møller blev ansat i 1937. Han fik til opgave at opbygge en forskningsafdeling helt fra bunden – det var der de langsomtvirkende insuliner blev opdaget og udviklet.Men hvad med fremtiden i familiefirmaet? Hallas tog initiativ til, at Novos fond blev oprettet i 1951. Fonden var selvejende.Da Thorvald Pedersen så pludseligt døde i 1961, var det Hallas, der blev administrerende direktør – foran den ældste Pedersen-søn. Det lykkedes at undgå skader på virksomheden i den forbindelse, men det varede mange år, før sårene i familien var lægt, forklarer Hanne Sindbæk.

I 1974 blev Novo børsnoteret – og alle udbudte aktier blev revet væk på under en time. Året før var Mads Øvlisenblevet ansat i Novo og var af Hallas blevet bedt om at formulere virksomhedens idégrundlag – netop til brug ved noteringen. Han blev hurtigt medlem af direktionen og blev i 1981 udnævnt til administrerende direktør efter Hallas-Møller. Dermed blev det Øvlisen, der sammen med sin ’modpart’ Brennum i 1989 stod for fusionen og Novo Nordisk blev en realitet med Mads Øvlisen som den fortsættende administrerende direktør, indtil han i 2000 blev afløst af Lars Rebien Sørensen. Umiddelbart inden fusionen i 1989 var Lise Kingo kommet ind i enzymdivisionens reklameafdeling, hvor hendes opgave blev at udarbejde brochurer om enzymerne. I begyndelsen af 1990’erne var der kommet meget mere fokus på miljø end tidligere, og tre år efter sin ansættelse fik Kingo tilbuddet om at opbygge en helt ny afdeling med fokus på systematisering af miljøarbejdet. Hun fandt frem til relevante målepunkter, som gav mulighed for år efter år at følge med i virksomhedens fremskridt. Det betød, at Novo Nordisk i 1994 kunne fremlægge sit første miljøregnskab – faktisk også Danmarks første af slagsen. I 2002 fik Lise Kingo så plads i koncerndirektionen. Det var på et tidspunkt, hvor der inden for to år havde været ikke mindre end tre kriser, og Lars Rebien gjorde sig overvejelser om eventuelle blinde vinkler i direktionen overfor de blødere områder af virksomheden. Hanne Sindbæk bemærker syrligt, at Kingos løn ’lå 30% under de lavest betalte af de andre koncerndirektører’. Det var dog et efterslæb, der blev indhentet henover det følgende par år.

Lars Rebien sad i spidsen for den nu aldeles globale virksomhed frem til 2017, hvor Lars Fruergaard Jørgensen afløste ham – og så er vi fremme ved bogens afslutning.

Hanne Sindbæk har med stor grundighed beskrevet udviklingen i først Nordisk og Novo og derpå i Novo Nordisk. Hun skriver selv, at hun har villet skrive en bog, som er ”en fortælling, der fanger de store linjer”. Det er lykkedes – og samtidig er der så meget andet mellem de store linjer. Det er medrivende interessant at læse, hvad enten man er mest interesseret i virksomhedshistorie eller i biokemi og de forskellige metoder til at producere insulin. Hvis man gik og troede, at insulin bare var insulin, så bliver man rigtigt meget klogere. Det er imponerende faglighed at læse her. Sindbæk får også de menneskelige historier med – både de dramatiske som begivenhederne omkring Pedersen-brødrene og de mere stilfærdige som arbejdet med bugspytkirtler på køkkenbordet hjemme hos de tidligste i sagaen. Et andet fascinerende aspekt er at se, hvor hårdt de allerførste fædre til insulinen kæmpede for at undgå, at der blev tjent store penge på dette stof – ”en gave til menneskeheden”, som Krogh skrev i Ugeskrift for Læger i 1924. Men det kunne ikke undgås, at der blev tjent penge på insulinen. Dertil var behovet for stoffet for stort til at undgå en professionel masseproduktion. Men forfatteren understreger igen og igen, at indtjening ikke var tilstrækkelig drivkraft. Motivationen var også at yde noget væsentligt – der var jo netop tale om ’en gave til menneskeheden’.

Forfatteren har formået at skildre udviklingen set ud fra mange perspektiver med fokus på de operative, som hun selv skriver, altså de mennesker, der har fået de skelsættende idéer, har stået i laboratorierne og rejst verden tynd for at forklare, hvad produkterne kunne – både de forskellige insuliner og de enzymer, der i løbet af årene blev en mere og mere vigtig del af produktionen. Følgende historie er et eksempel: i 1940’erne fik en ung farmaceut, Svend Frederiksen, en opgave i Novos laboratorium: der var på grund af krigen mangel på bugspytkirtler, som ikke bare blev brugt til insulinproduktion, men også af garverierne, som af de samme kirtler udvandt enzymet trypsin. Problemet var, at trypsin ødelagde insulin. Var det muligt at få både trypsin og insulin? Frederiksen gik i gang med opgaven. Det gik på en måde godt, men udbyttet af insulin var alt for lavt, når han først trak enzymet ud og derpå insulinet. Så prøvede han det modsatte: trak først insulin ud og derefter trypsinen. Ingen mente, det kunne lade sig gøre…det var nemlig prøvet før på den måde, og det duede ikke. Men Frederiksen prøvede alligevel – han fik insulinen, men trypsinen var ganske rigtigt ikke til at få vristet ud af det ’affald’, der så var tilbage. Ikke før han en dag glemte en kolbe på en varmerist, mens han gik til frokost. Så var der pludselig fine krystaller af trypsin i den glemte kolbe. Et dejligt eksempel ud af mange på, at gode opdagelser kan ske ved et tilfælde – for den, der har øjne og viden med sig, vel at mærke. Her startede Novos succes med enzymfremstilling.

Er der så tale om en bog med rækker af gode bedrifter udført af helgener og kronet med held? Nej, på ingen måde. Læseren er også vidne til interne magtkampe,til fejltagelser og til voldsomme kontroverser med miljøbevægelser og til kritik fra amerikanske Food and Drug Administration, FDA. Det sidste kostede i 1993 Novo Nordisk deres penicillinproduktion. Lige netop magtkampene kunne måske have været mere detaljeret belyst – f.eks. i forbindelse med Kåre Schultz fratræden i 2015.

Hanne Sindbæk dokumenterer meget omhyggeligt sit arbejde: hun har interviewet samtlige nulevende hovedpersoner og endda angivet tidspunkterne for disse samtaler, og hun har haft adgang til en lige så lang række øvrige relevante interviews foretaget af andre. Dertil kommer en lang og interessant litteraturliste. Der er også tidslinjer til at give oversigt over både ledelser i virksomhederne og de største opdagelser på både medicinal- og enzymsiden.

På de allersidste sider ud af de i alt 461 bringer forfatteren sin tak til en lang række mennesker – og her får man også sammen med bogens forord et indblik i, hvor gigantisk en opgave hun påtog sig og gennemførte.

Politikens Forlag har udgivet bogen, som har fået sit meget elegante forsidedesign af Harvey Macaulay



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN SORTE BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update
HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Lars Tvede: Supertrends




De renfærdige, Fortællingen om Novo Nordisk




Sådan leder du teams i virksomheden




Kollegial sparring er mere end blot hygge




Øget indtjening - så sæt prisen rigtigt




Sådan bevarer du dit engagement på jobbet
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

En time med blandede interviews og korte nyheder
Klik her for at høre timeprogrammet med nyheder og interviews eller hør nyheder enkeltvis ved at klikke på dem herunder
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Dobbeltkonfekt - vi kan ikke få nok af de søde sager
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Coronakrisen har lært os nye ord - men også at bruge unødvendige gentagelser. Vi åbner op for sprogets udvikling og lukker ned for de gentagelser, som der blomstrer flittigt - derude.

Her er vores mest populære grøntsag - den er rød
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Foråret står for døren og havearbejdet er begyndt. Dette indslag i vores serie om haven handler om bogen, Den lille røde om tomater, som giver dig inspiration til, hvad du kan dyrke i drivhuset eller på friland, hvis du går i gang nu - og hvordan du bruger resultatet.

- flere interviews om emnet

Sådan får du endnu mere ud af din net-butik
INTERVIEW: ERHVERV:
Magasinet giver dig bunkevis af gratis råd til, hvordan du får mere værdi ud af din netbutik. Det er Meremobil's John G. der lokker et væld af gode råd ud af en af landets eksperter.

- flere interviews om emnet



Små virksomheder kan låne uden om bankerne
INTERVIEW: ERHVERV:
i 2019 etablerede SMVdanmark online portalen SMVerhvevslån.dk - hvor private kan låne penge til erhvervsinvesteringer uden om bankerne og med langt bedre forrentning end bankerne giver

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Nedlukningen sidste år var god for miljøet

KORT NYT
Restaurantbesøget står øverst på vores ønskeliste




Kompleksitet - virksomhedens største udfordring
INTERVIEW: ERHVERV:
Det kan vise sig at være kompleksiteten i virksomheden, der er den største opgave. Den kan æde op 40 pct. af profitten, advarer Anders Nørgaard i denne erhvervsbog.

- flere interviews om emnet


Økonomi: Aktier i ny rekord.
INTERVIEW: ERHVERV:
Der er sat turbo på verdensøkonomien, men centralbankerne nedtoner inflationsfrygten. Det kommer aktierne til gode. Kronen falder lidt tilbage efter intervention fra Nationalbanken og forbedret likviditet på det danske pengemarked

- flere interviews om emnet


KORT NYT
Dansk vækst sættes på pause men vil komme sig hurtigt

KORT NYT
Unges økonomi er særligt blevet ramt under coronakrisen




Hestene vrinsker stadigt - de gør det bare mere lydløst
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
Den nye Ford Mustang Mach-E er Fords første 100% elektriske SUV med en rækkevidde på 610 km per opladning. Lyt med når Lene Dahlqvist fra Ford Danmark fortæller om bilen.

- flere interviews om emnet



Håndværkere kæler for vores kæreste eje
INTERVIEW: ERHVERV:
Vi elsker de danske møbelklassikere og det håndværk, der ligger bag. Hans Jørgen Wegner, Børge Mogensen og Finn Juhl er blot tre af de mest kendte eksempler på danske møbeldesignere, der er så moderne, som de måske nogen siden har været. Og det giver nyt liv til et traditionsrigt håndværk.

- flere interviews om emnet



Storytelleren der ikke ville møde præsidenten
INTERVIEW: KULTUR & FORBRUG:
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virkelig verdensberømt af slagsen. Så berømt, at hun sagde nej tak til at mødes med den amerikanske præsident.

- flere interviews om emnet

MEST AFLYTTEDE 
RADIO UPDATE 21/4



Moderne kogebog med gammeldags opskrifter

Håndværkere kæler for vores kæreste eje

Er det ægte: Kunst, kemi og kopier

Niels Ebbesen og den Kullede Greve

Film og romaner forbereder os på en klimaforandret verden

Kjeld von Folsach, Joachim Meyer, Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt.

Virksomheder er sprogligt udfordret på eksporten

22 ture i København, som du skal på


 

 

Sætter lige nu fokus på
 

Fra håndværker til superkoncern og retur
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virksomhed vi al....



Historien om de danske klassikere: Fra glemt til højeste retro-mode
Danske klassikere har fået ny popularitet. Med et par minutters hvilepause for ørerne, ser....

De skabte det Danmark vi lever af
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv....

HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
EU spænder ben for nye vaccinefabrikker

Peter Munk Christiansen: Lobbyisme

Højbede, hvis haven skal være lidt anderledes i år

Kun hver femte SMV'er bruger den offentlige erhvervsfremme

Lars Bo Kirk: De sidste fiskere

Genvind magten over teknologien i hjemmet


 

Sætter lige nu fokus på
 

Fra håndværker til superkoncern og retur
I vores serie om de opfindsomme danskere skal det denne gang handle om en virksomhed vi al....



Historien om de danske klassikere: Fra glemt til højeste retro-mode
Danske klassikere har fået ny popularitet. Med et par minutters hvilepause for ørerne, ser....

De skabte det Danmark vi lever af
I vores serie om de opfindsomme danskere, der har skabt det velfærdssamfund og erhvervsliv....

LYTTERNES
FAVORITTER
21/4



Motorsporten gør verdens storbyer elektriske

Dansk borgerkrig og bondeoprør

EU spænder ben for nye vaccinefabrikker

Peter Munk Christiansen: Lobbyisme

Højbede, hvis haven skal være lidt anderledes i år

Lars Bo Kirk: De sidste fiskere

Genvind magten over teknologien i hjemmet

Verdenskendt klassiker i ny udgave


 

 

Sætter lige nu fokus på
 

Lyn og torden - og findes der kuglelyn
VIDEN: Med klimaforandringerne får vi mere voldsomt vejr - og noget af det er med lyn og t....



Med Radio Update på vulkaner
Vulkaner er spændende - i hvert tilfælde, hvis de ikke er for tæt på, hvor man bor. Men de....

Universet - ufatteligt stort, mystisk og fascinerende
Steen Hannestad, som er professor i fysik og astronomi ved Aarhus Universitet har skrevet ....

NYE UPDATE TEMAER

NYE BØGER

HAVE OG NATUR

BØGER OM LEDELSE

VIDENS MAGASINER

DANMARKS HISTORIE

BYGGERI

MOTOR OG BILEN

OS OG NETTET

TIME PROGRAMMER

POLITIK I UGEN

ERHVERV I UGEN

KULTUR I UGEN

EN TIME PÅ NETTET

DAGENS TEMA

DE KORTE NYHEDER

UAFBRUDT-24-7-365

KONTAKT OG OM OS:

SE NEDERST PÅ SIDEN

 


DE OPFINDSOMME DANSKERE
- RADIO DER GIVER MENING






Industriens mænd: De skabte dansk erhvervsliv






De opfindsomme danskere: Iværksætterne






Manden bag det danske lys design, som blev internationalt kendt


UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN












Der er dømt nøl for infrastrukturplan


Utålmodigheden breder sig. Der er fortsat efter næsten 1½ år ikke indkaldt til forhandlinger om en plan for fremtidens infrastrukturinvesteringer.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Østlig trafikal bypass-operation skal være uden brugerbetaling
Det vil være et trafikalt selvmål at tage brugerbetaling for at benytte den kommende københavnske Østlige Ringvej i en tunnel uden om Amager....


Nye Borgerlige prioriterer veje før skinner
ERHVERV:
POLITIK:
Står det til Mette Thiesen skal ’landevejsprincippet’ indføres i Danmark. Det skal ikke være dyrere at sejle én kilometer, end det skal være at køre én kilometer. Brugerbetaling på faste for....


Venstre klar med plan for infrastruktur
POLITIK:
Der er projekter til alle regionerne, og Venstre er også parat til at finde pengene....


Det forsømte folketingsår for infrastrukturen
ERHVERV:
POLITIK:
Det er sandt at sige ikke meget, der er sket på transportområdet, efter at Socialdemokratiet har overtaget regeringsmagten....

Næste skridt mod trafik-bypass i København
SF’er stemte ved en fejl for anlæg af Nordhavnstunnelen der blev vedtaget med 94 stemmer for og kun fire imod....

Vejene er fremtidens grønne blodårer


MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 21/4 - RADIO DER GIVER MENING


Er det ægte: Kunst, kemi og kopier
I dette vidensmagasin ser vi nærmere på danske forskere, der arbejder med at afgøre om kunst er ægte eller det er en kopi. Hvordan gør de det - og hør hvordan man bevarer nyere kulturværdier, som ellers nedbrydes af tidens tand.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Niels Ebbesen og den Kullede Greve
Danmark var på randen af borgerkrig, havde ingen konge og tyske herremænd opkrævede skatter. Men Niels Ebbesen, Svend Trøst og hans øvrige mænd tog sagen i egen hånd. Hør fortællingen om hvordan - et klip fra vores serie om dagen i dag.....


- flere interviews om dette emne



Film og romaner forbereder os på en klimaforandret verden
POLITIK:
Det fortalte ph.d. Gregers Andersen, da han for et par år siden forsvarede sin h.d.-afhandling ”Klimaforandrede verdensforhold – den globale opvarmning i fiktion og filos....


- flere interviews om dette emne



Kjeld von Folsach, Joachim Meyer, Peter Wandel: Kamp, jagt og pragt.
Våben fra den islamiske verden 1500 – 1850.
Foto af forside fra forlaget

”Du gode Gud, sikken en kriger, var han dog bare kristen!....


- flere interviews om dette emne



Virksomheder er sprogligt udfordret på eksporten
ERHVERV:
Vi tror selv, at vi er vældigt gode. Men når det kommer til stykket, kniber det med at kommunikere på engelsk - og det skaber misforståelser og problemer for virksomheder....


- flere interviews om dette emne



22 ture i København, som du skal på
Hvilken form mon Frederiksberg Runddel har? - hvis du ikke kender København, så vil du nok blive overrasket. Og sådan er det med mange ting i byen.....


- flere interviews om dette emne


SMVere i kø for at få praktisk hjælp
ERHVERV:
Der er spørgsmål om alt fra aftaler om løn over bæredygtighed til de ansattes ret til at tage fri i forbindelse med venners bryllup, når konsulenterne kommer på besøg for at hjælpe og rådgive.....


- flere interviews om dette emne



Sådan laver du en App til dit firma
ERHVERV:
I denne udgave af magasinet MereMobil får du en guide i app-udvikling og samtidigt kan du lytte til rigtigt mange guldkorn fra en af branchens eksperter.....


- flere interviews om dette emne



TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING






Dronningens eg vil pryde Gråsten Slot i århundreder






Find det bedste brænde til din ovn






Jonathan Drori: Jorden rundt i 80 træer


OM RADIO UPDATE -RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v. SPONSOR OG SAMARBEJDE

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD PRODUKTION AF DIN LYD
   Virksomhedsportrætter
   Produktportræt
   Organisationsportrætter

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER