SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMI & PENGEMAGASINER

Gunver Lystbæk Vestergård: Fjerne kloder - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetNU AFSPILLES DET VALGTE INTERVIEW - TÆND DINE HØJTTALERE

Gunver Lystbæk Vestergård: Fjerne kloder

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forsiden fra forlaget
Historien om opdagelsen af exoplaneter og jagten på verdener som vores.

Det er lige nu, alt det her sker, skriver Gunver Lystbæk Vestergård i et indledende kapitel. Det er ikke mange årtier siden, at den almindelige opfattelse blandt fagfolk var, at der formodentlig ikke var ret mange planeter omkring andre stjerner – eller hvis der var, så ville vi ikke kunne finde dem, fordi de ville være så langt væk. Hele den formodning blev blæst omkuld i 1995, da den første exoplanet i kredsløb om en anden stjerne end vores egen sol blev fundet af de to schweiziske astronomer Didier Queloz og Michel Mayor. 8 oktober 2019, næsten 25 senere, fik de to den velfortjente nobelpris for opdagelsen. Denne udmærkelse kunne Gunver Lystbæk Vestergård ikke vide, var på vej, da hun skrev sin bog, men hun var udmærket klar over de to astronomers fund, så hun besøgte og interviewede Mayor og hans hold i Genève under sit skrivearbejde.

Denne første exoplanet cirka 50 lysår væk i stjernebilledet Pegasus fik det lidet ophidsende navn 51 Pegasi b, som fortæller at dens stjerne hedder 51 Pegasi.

Derpå tog jagten på exoplaneter fart, og der er nu fundet mere end 4000 af slagsen. Men hvordan kan man overhovedet finde disse planeter? Forfatteren beskriver i detaljer de metoder, der er til rådighed for astronomerne og ikke alene det, men også, hvordan de forskellige metoder er udviklet: der er radialhastighedsmetoden – også kaldet ’slingremetoden’. En stjerne bevæger sig en anelse, når en planet passerer den. Denne ’slingren’ er det muligt at måle – og herigennem kan massen af stjernens planet beregnes. Transitmetoden kom lidt senere til og var vigtig, for med to forskellige, uafhængige metoder kunne der sættes færre spørgsmålstegn ved fundet af nye planeter. Denne metode baserer sig på, at en stjernes lys dæmpes en smule, når en planet passerer, og hermed får man mulighed for at finde planetens radius. Endeligt er der en metode, der kaldes Einsteins linse eller mikrolinsemetoden. Muligheden for at bruge den opstår, når én stjerne passerer foran en anden stjerne og paradoksalt nok forstærker lyset fra baggrundsstjernen. Forgrundsstjernen kommer nu til at virke som en linse, og Gunver Lystbæk forklarer, på hvilken måde det kan betyde, at en eventuel planet omkring forgrundsstjernen bliver synlig, og hvordan man kan få forbløffende mange oplysninger om planeten ud fra målingerne. Denne sidste metode er altså meget effektiv og kan give mulighed for at opdage planeter, der er længere væk og/eller er mindre end dem, der kan findes ved de to første metoder. Men man skal være hurtig, når en stjerne glider ind over en anden i sigtelinjen fra teleskopet, for øjeblikket er hurtigt forpasset. Den danske astronom Uffe Gråe Jørgensen fortalte Gunver Lystbæk, at han 14 dage før hendes besøg havde fundet en planet, der så spændende ud, men, ak, ingen andre astronomer nåede at bekræfte hans observationer, så han måtte opgive den – ”Sådan kan det gå”, tilføjede han.

Indenfor planetjagten er der et ’før og efter Kepler’. Det amerikanske rumteleskop (opkaldt efter den berømte astronom Johannes Kepler fra 17. århundrede) fandt i løbet af sine næsten 10 ’leveår’ fra 2009 - 2018 flere end 2000 exoplaneter, og Gunver Lystbæk beskriver euforien, da Kepler allerede i 2011 gjorde et fund, som astronomerne i den grad havde håbet på: en planet, som ligner Jorden – en såkaldt ’exojord’ . Den fik navnet Kepler-22b og er at finde 600 lysår fra jorden og har en omløbstid omkring sin stjerne på lidt under 300 døgn. Den er cirka dobbelt så stor som jorden, og overfladetemperaturen blev estimeret til ca 20ºC. Men så vidste man heller ikke yderligere – som f.eks. om planeten bestod af gas eller sten. I alt fandt Kepler cirka 600 exojorde.

Når man jagter noget, er det klogt at definere, hvad det er man søger. Altså: Hvad er defintionen på en planet? Det har vist sig ikke at være så let: f.eks. er der fundet vagabonderende kloder uden moderstjerne, gaskæmper tættere på moderstjernen, end man mente muligt og planetsystemer uhyggeligt tæt sammenpressede. Så det eneste, der lige nu er enighed om, er, at planeter stammer fra støv og er dannet i skiver omkring nye stjerner. Og dette er jo ret magert.

Så kan man vælge at interessere sig specielt for planeter, der ikke alene ligner vores Jorden, men ligger i den beboelige zone i passende afstand fra sin stjerne, hvor der er er mulighed for flydende vand. Lige præcist den kategori kaldes ’guldlokplaneter’ . Dem fandt Kepler kun er par dusin af, og kun én enkelt af dem (Kepler-186f) har Keplerholdet vurderet som kandidat til udvikling af liv, medens en del andre astronomer er skeptiske. Gunver Lystbæk på sin side understreger, at vi ikke har nogen mulighed for at vide, om nogle af rumteleskopets mange fund rummer liv. De er for langt væk til nærmere undersøgelser.

Til gengæld er hun glad for straks at kunne komme med en spændende nyhed – og denne gang handler det om en planet helt tæt på os kun 4,2 lysår væk – den kaldes Proxima Centauri b og findes i stjernebilledet Kentauren – mere præcist i den ene af de to forhove! Den blev fundet i 2016 af et internationalt hold af astronomer, der arbejdede på flere jordbaserede teleskoper i Chile. Den opfylder alle kriterierne for at være en kandidat til liv – lige bortset fra, at den beboelige zone i dette tilfælde ligger så tæt på stjernen, som er en rød dværg, at UV-og røntgenstråling sandsynligvis ville forbyde liv – i hvert fald, som vi kender det. For i bogens sidste kapitler gennemgår forfatteren en lang række teorier og forskningsresultater, der bl.a. handler om at undersøge primitive organismer, der kan tåle meget - endda radioaktiv stråling. De fleste astrobiologer tror på liv andre steder i rummet, men stiller til gengæld et solidt spørgsmålstegn ved intelligent liv, får vi at vide. Men astrobiologer er kreative og udover at undersøge primitive, men hårdføre livsformer her på jorden, arbejder de med det lys, som planter og bakterier reflekterer, når de rammes af lyset fra deres stjerne. Der er et smukt billede i bogen af et ”katalog over livets farver”, som en gruppe omkring den østrigske astronom Lisa Kaltenegger arbejder med ved Cornell University. Idéen er, at optage spektre her på Jorden af det reflekterede lys fra alle mulige mikrober og primitive organismer, så der er noget at sammenligne med, når man - måske engang - kan hente tilsvarende optagelser ned fra exoplaneter.

Det er en dejlig bog at fordybe sig, som Gunver Lystbæk Vestergård her har skrevet. Hun er journalist ved Weekendavisen med en ph.d. grad i videnskabskommunikation, og man mærker i den grad hendes engagement i emnet. Hun er en veloplagt fortæller. Bogen er næsten talesprog, og det kan nogle gange blive lige rigeligt nok, når hun skriver om ”…små stjerner, der som hostende plæneklippere ikke rigtigt vil tænde” eller når hun fortæller om jublen ved en nyfunden planet, at der er en hunger efter at få bekræftet, ”…at Jorden er triviel. At de andre er som os – lidt som en usikker teenager, der bliver lettet over at få at vide, at også Cameron Diaz kæmper med akne”. Altså! Men man kan jo ikke få det hele, så hvis disse mærkelige sammenligninger er prisen for en pragtfuld fortælleglæde – ja, så betaler jeg den gerne. For tag ikke fejl – fagligheden hos Gunver Lystbæk Vestergård er helt i top, og hun har bestemt ikke kun læst sig til det hele. Nej, hun har samlet viden ind i laboratorier og observatorier over hele verden og interviewet et væld af relevante forskere – heriblandt som allerede nævnt en af årets nobelpristagere – og det endda på et tidspunkt, hvor hverken han eller Gunver Lystbæk kunne vide, at han ville få prisen. Det svenske videnskabsakademi, der uddeler Nobelprisen i fysik har udsendt en pressemeddelelse om årets pris med en masse spændende materiale om exoplaneter – det ligger her

Gyldendal har udgivet bogen



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN SORTE BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update



HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Gunver Lystbæk Vestergård: Fjerne kloder




50 år efter månelandingen: 10 års komet-jagt med dansk deltagelse




50 år efter månelandingen: Danmark høster stadigt fordelene




Tilbage til universets fødselssekund




Masser af stjerneskud i november
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

En time med blandede interviews og korte nyheder
Klik her for at høre timeprogrammet med nyheder og interviews eller hør nyheder enkeltvis ved at klikke på dem herunder
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



Jonathan Drori: Jorden rundt i 80 træer
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
De allertidligste træer dukkede op for over 300 millioner år siden



Lykke Friis: En kuffert i Berlin
MAGASIN:
”Kan en mand også blive forbundskansler?”

Paolo Giordano: I smittens tid
MAGASIN:

7½ milliard mennesker, der bevæger sig omkring på én gang: Det er coronavirussens transportnet.

Iben Mondrup: Tabita
MAGASIN:

Foto af forside fra forlaget
Hun ser klapvognen for sig, hvordan den står parkeret i skyggen, mens hun og Tabita sidder på et lille tæppe i græsset og spiser frugt,



Andrea Camilleri: Pottemagermarken
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”…om jeg troede, at jeg havde en skytsengel? Jeg svarede ja”



Nordens Flora, Bo Mossberg, Lennart Stenberg. På dansk v. Jon Feilberg
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
Hvor mange planter mon der er i Norden?


Jan Kjærstad: Mr. Woolf
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Med Abelson-modellen fik vi en tragt mellem vores virkelighed og mørk materie.”


M. Stoltze, M. Klippenberg og S.Trolle: Sommerfuglehave
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
De kan komme i store flokke, når de flyver fra syd mod nord i de varmeste sommermåneder – og i modsat retning når temperaturen falder.

Ny side 1

 

DAGENS ERHVERVSBOG
 
Ny side 1
Sådan skaber ledere balance i arbejdslivet
Chefen kan være med til at skabe balance for sine medarbejdere. Helle Rosdahl Lund har sam....



Ny side 1

NYE UPDATE TEMAER

NYE BØGER

HAVE OG NATUR

BØGER OM LEDELSE

VIDENS MAGASINER

DANMARKS HISTORIE

BYGGERI

MOTOR OG BILEN

OS OG NETTET

TIME PROGRAMMER

POLITIK I UGEN

ERHVERV I UGEN

KULTUR I UGEN

EN TIME PÅ NETTET

DAGENS TEMA

DE KORTE NYHEDER

UAFBRUDT-24-7-365

KONTAKT OG OM OS:

SE NEDERST PÅ SIDEN

 

Ny side 1

MEST POPULÆRE 
MAGASINER LIGE NU

 
Iben Mondrup: Tabita

Andrea Camilleri: Pottemagermarken

Nordens Flora, Bo Mossberg, Lennart Stenberg. På dansk v. Jon Feilberg

Jan Kjærstad: Mr. Woolf

M. Stoltze, M. Klippenberg og S.Trolle: Sommerfuglehave

Peter Olesen: Træhuse i København

Carlo Rovelli: Tidens orden

Kresten Schultz Jørgensen: Gør det godt

Sofie Malmborg: Bargums synder

Dave Goulson: Den kriblende have


Ny side 1

 
 
MAGASIN

Jonathan Drori: Jorden rundt i 80 træer
Foto af forside fra forlaget
De allertidligste træer dukkede op for over 300 millioner år siden ....


 

Dagens temamagasin 
Redaktør: Hanne Bærentzen

 

Ny side 1

 

Sætter lige nu fokus på
 
Ny side 1
Halvårsstatus: Hvordan står det til med økonomien
Coronakrisen har vendt op og ned på udsigterne for dansk økonomi. Men selvom krisen kradse....



Aktiemarkeder i vigør
Gode økonomiske nøgletal dominerer udviklingen på de finansielle markeder. Men hvor langt ....

Covid-19 blusser op, hvad med handelskrigen?
Nye udbrud af covid-19 i Kina og USA har ført til fornyet usikkerhed på de finansielle mar....

Radio Update

TRE MAGASINER OM HISTORIE


Ny side 1

MEST POPULÆRE 
BØGER LIGE NU

 
Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste

Lisbet Lundquist Hvor er stjernerne når det er lyst

En europæisk Danmarkshistorie

Guld - det flotteste blandt alle metaller

Søren S. Jørgensen og Per Westergård: Den journalistiske forbindelse

Erasmus af Rotterdam: Om den frie vilje

Østerfelt, Andersen og Blaszczyk: Marie Curie – et lys i mørket

Simon Fruelund: Optegnelser fra verdens ende

Jonas Bonnier: Helikopterkuppet

Arne Haugen Sørensen: Tiden grebet i halen


Ny side1
annonce tre spalter main
Annonce
Radio Update

TEMA LIGE NU PÅ RADIO UPDATE
LYT TIL 3 PROGRAMMER FRA RADIO UPDATE, DER GIVER VIDEN OG INSPIRATION 
- RADIO DER GIVER MENING
Ny side 1






De opfindsomme danskere - Postordresalg






Han satte Danmark på verdenskortet






De opfindsomme danskere: Super iværksætteren



RADIO UPDATE:
Peter Olesen: Træhuse i København
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
Fra kolonnaden på Amalienborg til et skur på Værnedamsvej –






RADIO UPDATE:
Carlo Rovelli: Tidens orden
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Tiden går hurtigere oppe i bjergene og langsommere nede på sletten.”






RADIO UPDATE:
Kresten Schultz Jørgensen: Gør det godt
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Jeg er ret sikker på, at de er en truet dyreart”, skriver forfatteren – det er de dygtige mennesker, han taler om!






RADIO UPDATE:
Sofie Malmborg: Bargums synder
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Vi kunne ikke nøjes”, tænker Rebecca, Bargums datter, om både sin far og sig selv, og hun fortsætter sine overvejelser om grådighed og tilføjer, at de begge ”forlangte og forventede altid mere…”.






RADIO UPDATE:
Dave Goulson: Den kriblende have
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
Orme, bænkebiddere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og






RADIO UPDATE:
Sasja Emilie Mathiasen Stopa: Ære
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Kriterierne for ære og skam ændrer sig i historiens løb”,






RADIO UPDATE:
Morten Lander Andersen: På tur i Tordenskiolds København
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Den er jo rigtig dejligt kulørt”,






RADIO UPDATE:
Jane Faerber: KETO på 4 uger
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
”Den eneste ufravigelige regel i KETO er, at du skal holde dit kulhydratindtag lavt”.






RADIO UPDATE:
Plutark: Om kvinders mod
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
Den græske forfatter Plutark levede omkring 45 – 120 i den hellenistiske periode.






RADIO UPDATE:
Anna Ancher – en ny bog og udstillingskatalog.
MAGASIN:
Foto: Skagens Kunstmuseer
Bogen lover et fornyet blik på kunstneren.





Radio Update

3 GODE BØGER PÅ 
RADIO UPDATE

LYT TIL 3 BOGINTERVIEWS FRA RADIO UPDATE's MAGASINREDAKTØR 
- RADIO DER GIVER MENING
Ny side 1

Vandringer i det kulturelle spinatbed

Kresten Schultz Jørgensen: Gør det godt

Sofie Malmborg: Bargums synder

Radio Update

RADIO UPDATE KULTUR OG FRITID


Nordens Flora, Bo Mossberg, Lennart Stenberg. På dansk v. Jon Feilberg
Foto af forside fra forlaget
Hvor mange planter mon der er i Norden? ....



FORTÆL OM RADIO UPDATE:.

Giv en du kender en oplevelse - helt gratis.

Selv om vi har mere end 30.000 aflytninger af vores interviews, er der stadigt mange, der ikke kender RadioUpdate. Gør dine venner og bekendte en tjeneste. Send dem en e-mail, og fortæl dem om vores netside - så de også kan få oplevelsen af at lytter til os via nettet.


Lyn og torden - og findes der kuglelyn
VIDEN: Med klimaforandringerne får vi mere voldsomt vejr - og noget af det er med lyn og torden. Men hvad er lyn, hvordan opstår de - og findes der faktisk kuglelyn. Få svarene i dette magasinprogram om viden.


Vi snupper det usunde mellem måltiderne
Chips og chokolade er ikke de eneste årsager til at mellemmåltiderne er en vigtigt grund til at overveje, hvad man spiser i løbet af dagen.....


Jan Kjærstad: Mr. Woolf
Foto af forside fra forlaget
”Med Abelson-modellen fik vi en tragt mellem vores virkelighed og mørk materie.” ....


En sommerret: Da Napoleon opfandt Kylling Marengo
Den 14. juni 1800 vandt den franske hær over østrigerne - og Napoleon fejrede slaget med en ny middagsret: Kylling marengo. Men var det nu også, som historien fortæller, hans kok, der fandt ....

KONTAKT REDAKTIONEN

OM RADIO UPDATE -RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v. SPONSOR OG SAMARBEJDE

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD PRODUKTION AF DIN LYD
   Virksomhedsportrætter
   Produktportræt
   Organisationsportrætter

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER