SENESTE NYTPOLITIKERHVERVKULTUR & FORBRUGØKONOMI & PENGEMAGASINER

Oluf Borbye Pedersen med Kristian Sjøgren: Magtfulde mikrober - Radio Update, Nyheder og baggrund 24 timer i døgnetNU AFSPILLES DET VALGTE INTERVIEW - TÆND DINE HØJTTALERE

Oluf Borbye Pedersen med Kristian Sjøgren: Magtfulde mikrober

KULTUR OG FORBRUG:
MAGASIN:

Af: Hanne Bærentzen
Radio Updates magasin redaktør.

Foto af forsiden fra forlaget
Ja, mikroberne er magtfulde – det står krystalklart under læsning af bogen. Og ikke bare er de magtfulde, de er mange,

og de er overalt i os alle sammen. I hvert eneste menneske er der omkring 50.000 milliarder bakterier samt et lignende antal vira og forskellige mikroskopiske svampe og hvad mere er: Vi kan slet ikke undvære dem, forklarer Oluf Borbye allerede på en af de allerførste sider i bogen, som er bygget op i kapitler, som hver især tager udgangspunkt i enten en aktuel problemstilling, der ligger ham på sinde, eller i en samtale mellem ham selv og f.eks. en taxachauffør – deres samtale er bogens første fortælling. Chaufføren starter med at hade bakterier og elske sin lille flaske med håndsprit. Han skulle blive klogere! Den næste fortælling er i form af et møde med en gymnasieklasse, hvor biologilæreren havde haft held med at invitere Oluf Borbye Pedersen til at komme på besøg og svare på alle de sværeste spørgsmål om mikroorganismer. Det er virkelig en engageret og god klasse, som stiller en række helt centrale spørgsmål, som fik nærværende anmelder til at glæde sig til svaret hver gang – klassen var ikke ene om at lære noget den time. Et af klassens første spørgsmål gik på, hvorfor Borbye hele tiden talte om mikrober og ikke om bakterier – ”er det ikke det samme”, spurgte en pige. Nej, det er det bestemt ikke, lød svaret, for udover bakterierne er der både mikroskopiske svampe, og der er vira (herunder de såkaldte bakteriofager) samt bakteriernes ældgamle, fjerne slægtninge, arkæerne. Når man nu læser videre i bogen og næste gang støder på f.eks. bakteriofagerne og ikke lige kan huske den nærmere forklaring på dem fra biologitimen hos 1. g, så er der heldigvis en dejlig alfabetisk ordliste bag i bogen – den kommer jeg tilbage til.

Et kapitel handler (kort fortalt) om immunforsvar og hygiejnehysteri – sidstnævnte hysteri skader vores børn, forklarer Oluf Borbye, og indleder med en lille beretning fra sin egen familie, hvor de en lun forårsdag arbejdede med at opgrave og vende jorden i køkkenhaven og samtidig lagde an til en kommende fisketur. Den yngste dreng Nis på tre år fik til opgave at opsamle regnorme i sin lille blå spand fra al den lækre, opgravede muld. På et tidspunkt mente hans far, at spanden måtte være næsten fuld at dømme efter alle de gange drengen havde været forbi med sin spand. Men ak, der lå kun et par enkelte orme og vred sig i lidt tynd jord på bunden af spanden. ”Nis, hvor er alle regnormene?”, spurgte faren. Den treårige så bare op på ham og svarede med et enkelt ord: ”Spist!”. Efter lidt overvejelse fravalgte lægefaderen den nærliggende skadestue ud fra den tanke, at sønnen nok ikke var det første barn i verden, der havde spist lidt jord og regnorme – og han slap da også fra både orme og jord uden at tage skade. Men den historie fører frem til en fortælling om menneskets immunforsvar. Hele dette forsvar bygger på, hvad forfatteren kalder en uddannelse helt tilbage fra fødslen – en uddannelse i, hvilke mikrober, der er gode for os og hvilke, der er skadelige. Vores immunsystem lærer alle de gode mikrober at kende – alle dem, der skal være i bl.a. vores fordøjelsessystem og til gengæld lærer systemet også, hvilke fremmede mikrober, der skal uskadeliggøres. Hvordan immunsystemets fænomenale hukommelse fungerer, forklares sandelig også detaljeret sammen med hele immuncellernes forsvarsværk – og nu forfatteren er i gang, så kommer vi også en tur rundt om, hvordan vacciner fungerer.

For øjeblikket er der en stor og stadig voksende interesse for at have ’sunde tarme’ – og hvad man kan gøre for at få og beholde sådanne. Det er samtidigt et emne, som i forbindelse med hans foredrag afføder rigtigt mange spørgsmål til Oluf Borbye. Det handler tit om de såkaldte ’probiotika’, som er ’mere eller mindre levende mikroorganismer, der sælges som kosttilskud’. Han gør opmærksom på, at kosttilskud i modsætning til lægemidler ikke skal gennem en godkendelsesproces. Det eneste krav, der stilles, er at kosttilskuddet ikke er farligt at indtage, og der må ikke reklameres med, at det kan forebygge eller modvirke navngivne sygdomme. Nu er det sådan, at WHO har defineret, at probiotika har positive helbredsmæssige effekter, så det er lovligt at skrive præcist det på produkterne, selvom (og her citerer jeg ordret en kapiteloverskrift) ”PROBIOTIKA SUSER UD AF KROPPEN IGEN UDEN AT VIRKE”. På dette punkt forholder Oluf Borbye sig stærkt kritisk til WHO.

Hvad er det så de gode bakterier gør af godt i vores tarme? Jo, et enkelt eksempel, vores egne enzymer fordøjer fint de helt korte kulhydrater, som f.eks. frugtsukker, men kan ikke nedbryde kostfibrenes lange og komplekse kulhydrater. Men minsandten om ikke mange af tarmenes bakterier har udviklet enzymer, som kan klare netop disse kulhydrater og klippe dem ned til mindre molekyler, som kroppen derpå selv kan tage sig af. Et uundværligt samarbejde!

Sidst i bogen kommer Oluf Borbye med en seriøs advarsel: menneskeheden er ved at miste en god del af sit mikrobielle arvegods – det sker på flere måder: dels ved usunde kostvaner dels ved umådeholdent forbrug af antibiotika. Der bør laves en Noahs ark for bakterier, argumenterer han for – på samme måde som der faktisk er etableret den internationale frøbank på Svalbard.

Hvad er så en sund kostvane? I bogens allersidste kapitel foreslår videnskabsjournalisten Kristian Sjøgren, som har samarbejdet med Borbye om hele bogen, at han kan stille nogle helt konkrete og praktiske spørgsmål og starter med ”Hvad spiser du selv?” Det er et langt og grundigt kapitel, men i virkeligheden har Oluf Borbye allerede fortalt læseren om sin og familiens morgenmad, som (næsten) uden undtagelse udgøres af en grøn grød blendet sammen af gode sager som frisk spinat, ingefær, nødder og meget andet (i alt 13 forskellige sager udover toppings). Den præcise opskrift står selvfølgelig i bogen.

Når man har læst bogen, er man blevet meget klogere på mikroberne og ikke mindst deres betydning for os – på godt og ondt. Navnlig godt, for gammelkendte bakteriefremkaldte sygdomme står der mindre om i bogen. Det er fantastisk at blive opmærksom på, hvor meget helt ny viden om de mikrober, der bor i os selv, der er opstået gennem de sidste 15 – 20 år. En forskning, som bogens forfatter har været en meget aktiv og indflydelsesrig deltager i - naturligvis sammen med kolleger i ind- og udland. Her hører det også med til billedet, at fordi kroppens mikrober udgør et ungt forskningsfelt, er der stadig flere spørgsmål end svar – det gælder f.eks. kroniske sygdomme, hvor hver af disse sygdomme tilsyneladende har sine helt egne afvigelser i tarmens mikrobesamfund i forhold til raske mennesker. Men hvad skyldes det, og hvad betyder det? Vi ved det ikke endnu, skriver Oluf Borbye. Med hensyn til svampene er det endnu værre, forfatteren skriver nærmest undskyldende: ”Vores viden om svampene er forholdsvis overfladisk”. Hertil er det kun at forstå, at sådan må det være, når der tages hul på et helt nyt og vitalt forskningsfelt – godt, at nogen gør det! Og godt at det formidles til os andre – det handler jo om os alle sammen.

Oluf Borbye Pedersen er læge og arbejder som professor og forskningsleder på Novo Nordisk Fondens Metabolismecenter ved Københavns Universitet. Han har en meget stor videnskabelig produktion bag sig, og det er i denne sammenhæng relevant, at han har modtaget Forskningskommunikationsprisen fra Uddannelses – og Forskningsministeriet. I denne bog om mikroberne har han som sagt arbejdet sammen med videnskabsjournalist Kristian Sjøgren.

Hvis man gerne vil videre med nogle af bogens emner, er der naturligvis omhyggelige referencer til hvert kapitel. En speciel fin gave til læseren er en meget stor og praktisk brugbar ordliste – ikke en eneste gang, hvor jeg slog noget op i listen, blev jeg skuffet. Den er virkelig omfattende – og det er flot af forfatter og forlag, at listen også ligger som pdf på udgiveren, Politikens Forlags hjemmeside – se bare her: https://www.politikensforlag.dk/magtfulde-mikrober/t-0/9788740053074 ordlisten står nederst på siden.



Send en bekendt en mail med link til dette interview - klik her:.





KLIK PÅ PILEN I DEN SORTE BJÆLKE
TIL VENSTRE HVIS LYDEN IKKE STARTER:



Lyd: Copyright Radio Update



HØR OGSÅ TIDLIGERE INTERVIEWS MED SAMME EMNE




Carlo Rovelli: Tidens orden




Anders Fomsgaard: Det er bare en virus




Vandringer i det kulturelle spinatbed




Kresten Schultz Jørgensen: Gør det godt




Sofie Malmborg: Bargums synder




Når du har set filmen om Skandinaviens største kriminalgåde
RADIO UPDATE
- radio der giver mening

En time med blandede interviews og korte nyheder
Klik her for at høre timeprogrammet med nyheder og interviews eller hør nyheder enkeltvis ved at klikke på dem herunder
Søg på RadioUpdate
- skriv et enkelt ord
                                                                                      



RADIO UPDATE SÆTTER FOKUS PÅ:


Ny side 1

M. Stoltze, M. Klippenberg og S.Trolle: Sommerfuglehave
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget
De kan komme i store flokke, når de flyver fra syd mod nord i de varmeste sommermåneder – og i modsat retning når temperaturen falder.




Peter Olesen: Træhuse i København
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget
Fra kolonnaden på Amalienborg til et skur på Værnedamsvej –




Carlo Rovelli: Tidens orden
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget
”Tiden går hurtigere oppe i bjergene og langsommere nede på sletten.”



Anders Fomsgaard: Det er bare en virus
RADIO UPDATE FOKUS:
- Vilde beretninger om virus og kampen mod dem, lyder bogens undertitel.



Vandringer i det kulturelle spinatbed
RADIO UPDATE FOKUS:
- kræver vejledning. Det giver Ditte Maria Søgaard med sin bog: Vandringer i det kulturelle spinatbed - som byder på kulturforståelse i praksis.



Kresten Schultz Jørgensen: Gør det godt
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget
”Jeg er ret sikker på, at de er en truet dyreart”, skriver forfatteren – det er de dygtige mennesker, han taler om!



Sofie Malmborg: Bargums synder
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget
”Vi kunne ikke nøjes”, tænker Rebecca, Bargums datter, om både sin far og sig selv, og hun fortsætter sine overvejelser om grådighed og tilføjer, at de begge ”forlangte og forventede altid mere…”.



Vær med til at forme RadioUpdate's nye magasin-programmer
Bliv samarbejdspart og ene-sponser på vores nye magasin om dette emne. Klik her og hør nærmere.


Når du har set filmen om Skandinaviens største kriminalgåde
RADIO UPDATE FOKUS:
Nu laves der en film om mordbranden på Scandinavian Star, som stadig ikke er opklaret. Men der er mere end én gåde, forklarer Lars Halskov i sin meget omtalte bog. I anledning af at filmen er vist, ser vi på bogen igen.



Dave Goulson: Den kriblende have
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget
Orme, bænkebiddere, tusindben, fluer, hvepse, biller – og




Sasja Emilie Mathiasen Stopa: Ære
RADIO UPDATE FOKUS:
Foto af forside fra forlaget
”Kriterierne for ære og skam ændrer sig i historiens løb”,



Ny side 1 TIDLIGERE ERHVERV       TIDLIGERE ERHVERV       TIDLIGERE ERHVERV  
Ingen grund til panik over coronakrisen

Sådan skaber ledere balance i arbejdslivet

Bedre sent end aldrig med coronakrav

Danskerne arbejder mindre end de fleste

Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere

Dansk opfindsomhed satte spor i verdens bølger


Ny side 1

NYE UPDATE TEMAER

NYE BØGER

HAVE OG NATUR

BØGER OM LEDELSE

VIDENS MAGASINER

DANMARKS HISTORIE

BYGGERI

MOTOR OG BILEN

OS OG NETTET

TIME PROGRAMMER

POLITIK I UGEN

ERHVERV I UGEN

KULTUR I UGEN

EN TIME PÅ NETTET

DAGENS TEMA

DE KORTE NYHEDER

UAFBRUDT-24-7-365

KONTAKT OG OM OS:

SE NEDERST PÅ SIDEN

 

Ny side 1

HØR OGSÅ     HØR OGSÅ     HØR OGSÅ  
Anders Fomsgaard: Det er bare en virus

Kæmpe boost til byggeriet

Danskerne arbejder mindre end de fleste

Vandringer i det kulturelle spinatbed

Kresten Schultz Jørgensen: Gør det godt

Ledelse: Når udfordringen er stressede medarbejdere


Ny side 1

 

DAGENS ERHVERVSBOG
 
Ny side 1
Førstehjælp til den nye leder
Bogen i denne uge er en erhvervsbog. Har man netop fået ledelsesansvar i en virksomhed kan....



Ny side 1

MEST POPULÆRE 
BØGER LIGE NU

 
Hilde Østby og Ylva Østby: At dykke efter søheste

Søren S. Jørgensen og Per Westergård: Den journalistiske forbindelse

Erasmus af Rotterdam: Om den frie vilje

Østerfelt, Andersen og Blaszczyk: Marie Curie – et lys i mørket

Simon Fruelund: Optegnelser fra verdens ende

Jonas Bonnier: Helikopterkuppet

Arne Haugen Sørensen: Tiden grebet i halen

En uhyggelig del af Danmarks historie

Øbro & Tornbjerg: De ustraffede

Start selv og bliv din egen forlægger

NYHEDS-SAMMENDRAGET
DE KORTE
NYHEDER


Nyhederne fra Radio Update




UPDATE TEMA - TEMA UPDATE
FOKUS OG TILBAGEBLIK PÅ UDVIKLINGEN

Ny side 1











Sådan skal du lede dine medarbejdere når de arbejder hjemmefra


Dine medarbejdere arbejder hjemme, og som leder skal du under Coronakrisen lære at være leder på distancen. Hør hvordan du som leder bedst løser den udfordring, bevarer dit lederskab og motiverer dine medarbejderne.....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

SMVere skal lære at stærk ledelse giver bedre forretning
Uanset om en virksomheden vil vokse eller blot trives i den størrelse den har, så er en vedholdende og målrettet ledelse grundstenen for om det lykkes. Derfor sætter en række ledere fra danske håndværksvirksomheder sig på skolebænken, for at lære hvordan.....


Som leder skal du vise medarbejdere tillid
ERHVERV:
Skal du som leder have dine medarbejdere til at yde mest muligt, må du vise, at du har tillid til dem. Her får du opskriften på tillidsbaseret ledelse.....


God ledelse er at brænde for opgaven - og give plads
ERHVERV:
Ledelse skal tænkes på en ny måde, forklarede Irmachefen Alfred Josefsen da han udgav sin bog om at have passion for ledelse for næsten syv år siden. Vi har været i arkivet og fundet inspira....


Virksomheder er sprogligt udfordret på eksporten
ERHVERV:
Vi tror selv, at vi er vældigt gode. Men når det kommer til stykket, kniber det med at kommunikere på engelsk - og det skaber misforståelser og problemer for virksomhederne.....

Strategisk selvledelse - mellem frihed og forretning
Anders Raastrup Kristensen har sammen med sin kollega Michael Pedersen skrevet en bog, der på forskningsbasis forklarer, hvordan medarbejdere bedst forvalter deres ansvar for virksomheden.....

Ledelse er afgørende for arbejdsglæden
Radio Update

MERE FRA FORSIDEN LIGE NU
RADIOUPDATE 6/6 - RADIO DER GIVER MENING


Peter Olesen: Træhuse i København
MAGASIN:
Foto af forside fra forlaget
Fra kolonnaden på Amalienborg til et skur på Værnedamsvej – ....

LYT TIL VORES FOKUS PÅ DETTE EMNE

Byggeriet efterlyser flere klimaambitioner hos regeringen
ERHVERV:
POLITIK:
Forslaget om at udskifte olie- og naturgasfyr og erstatte dem med varmepumper og fjernvarme er ifølge direktør Michael H. Nielsen for uambitiøst ....


- flere interviews om dette emne



Hvor dyb bliver krisen i USA, og hvad sker der med Brexit
ERHVERV:
Dansk økonomi klarer sig nok bedre gennem coronakrisen end USA og Storbritannien. Men hvorfor egentlig og risikerer vi at stå over for et hårdt Brexit? Lyt med når Nordea....


- flere interviews om dette emne



Ingen grund til panik over coronakrisen
ERHVERV:
POLITIK:
En optimistisk formand for SMVdanmark og Dansk Håndværk tror på, at danskernes evne til at klare sig gennem kriser også vil vise sig efter coronaepidemien ....


- flere interviews om dette emne



Sådan skaber ledere balance i arbejdslivet
ERHVERV:
I dette afsnit af vores serie om ledelse kan du høre hvordan chefen kan være med til at skabe balance for sine medarbejdere. Helle Rosdahl Lund har sammen med Kim Reich s....


- flere interviews om dette emne



Uvist hvornår grænserne åbnes - og for hvem
POLITIK:
Statsministeren vil ikke sætte dato for, hvornår turister igen kan strømme over grænserne - og om det kun vil være tyskere, der får lov til at holde ferie i Danmark.....


- flere interviews om dette emne


Ny plugin følger trenden - bilerne bliver elektriske
Hyundai følger tendensen med deres nye Ioniq PHEV plug-in hybrid. Sæt den i kontakten og dæk den første del af din kørsel med ren energi fra elnettet. Hør testen her.....


- flere interviews om dette emne



Bedre sent end aldrig med coronakrav
ERHVERV:
POLITIK:
Regeringen truer med at lovgive med krav om 14-dages selvisolation for alle indrejsende - uanset nationalitet ....


- flere interviews om dette emne



  ANDRE UDVALGTE INTERVIEWS



ERHVERV:
Genanvendelse gøres til en god forretning
Cirkulær økonomi kaldes det i erhvervslivet. Og der er masser af muligheder for at tjene penge. Et af områder er byggesektoren, forklarer Michael H. Nielsen fra Dansk Byggeri.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Kig op og kig ned i Svendborg
Peter Olesen har skrevet en bog om Svendborg, og Radio Updates magasinredaktør Hanne Bærentzen taler her med ham om hvordan den blev til.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Ny Peugeot på det danske marked om nogle uger
Peugeot 2008 er en helt ny bil fra PSA - sportsligt udseende med en god portion rovdyr over forpartiet, der lever op til mærkets logo.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Store penge i design hos små virksomheder
SMV'erne springer ofte design over, når de laver nye produkter. Men det er en dårlig ide, lyder det fra eksperterne.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Der plantes for lidt skov
Staten planter ikke længere tilstrækkeligt skov med nåletræer, og det rammer nu de danske savværker, der ikke kan skaffe tilstrækkelige råvarer til produktionen.


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
De opfindsomme danskere - Skrivemaskinen
Iderigdom og opfindsomhed har altid været nøglen til succes. Det er den, der har udviklet dansk erhvervsliv til det, som det er i dag. Vi tager en lille pause, og kigger på en enkelt - for de fleste lidt overraskende - dansk opfindelse.


- flere interviews om dette emne




POLITIK:
Højere råstofafgift får ikke den store betydning
Dansk Byggeri ser endda gerne endnu højere råstofafgifter, hvis pengene føres tilbage til sektpore i form af kompensationer til naboer ved grusgrave og lignende




ERHVERV:
Ups - det koster en retssag at få ret
Små og mellemstore virksomheder glemmer at forsikre sig mod de udgifter, som et stigende antal retssager medfører. Og det kan være dyrt.


- flere interviews om dette emne




MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Chris MacDonald: Ikke til forhandling – livets ligning.
Foto af forsiden fra forlaget
Træt? Så er du lige så farlig som en spritbilist!


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
Bilen overtager styringen, hvis du falder i søvn bag rattet
Ny Nissan inddrager endnu mere teknik, der holder øje med sikkerheden mens du kører. Hør hvad der sker, hvis du holder op med at styre bilen mens du kører på en almindelig landevej.


- flere interviews om dette emne




KULTUR & FORBRUG:
Vores madvaner ændrer sig stort set ikke
Stegt kylling og frikadeller er stadigt blandt vores foretrukne hverdagsretter. Og det var de også for fem år siden. Men vores fokus på økologi er faldende, visen en ny opgørelse.


- flere interviews om dette emne




MAGASIN:
KULTUR & FORBRUG:
Claus Glunk, Bonnie Hegner, Chr. Gorm Tortzen: Archimedes.
Foto af forsiden fra forlaget
Naturvidenskab som kulturarv. Archimedes er en af de giganter indenfor matematik og fysik, hvis idéer og opfindelser stadig sætter spor i vores verden af i dag.


- flere interviews om dette emne




POLITIK:
Kattegatforbindelse er gidsel for Femernprojektet
Tidligere trafik- og vejchef i Vejdirektoratet peger på, at det sagtens kan lade sig gøre at lægge trafikplanerne, så tog kan passere hinanden uden for selve Kattegatforbindelsens højbro


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
POLITIK:
Christiansborg sætter stærk fokus på byggerier i træ
Folketingets Boligudvalg holdt onsdag en høring om bæredygtigt byggeri i træ, og det blev et stort tillægsstykke med cirka 140 deltagere


- flere interviews om dette emne




ERHVERV:
POLITIK:
Kattegatforbindelsen fortsat på den politiske dagsorden
Også den nuværende regeringen vil undersøge mulighederne for en fast forbindelse over Kattegat


- flere interviews om dette emne



KONTAKT REDAKTIONEN

OM RADIO UPDATE -RADIO DER GIVER MENING

OM RADIO UPDATE:

   

REDAKTIONEN

FIND OS PÅ FM, NET m.v. SPONSOR OG SAMARBEJDE

MÅL & INDHOLD

BRUG AF LYD PRODUKTION AF DIN LYD
   Virksomhedsportrætter
   Produktportræt
   Organisationsportrætter

KONTAKT OS

TIPS OG FORSLAG


GÅ TIL FORSIDEN VED AT KLIKKE HER